363 / 420
§ 87 skulde være fri for at liolde Forelæsninger imod at stille en anden
i sit Sted.
Den første Kvæstor efter 1732 var Tli. B arth o lin 1), som vedblev at
være det indtil 1737. E fter hans Afgang erholdt Professor Ludvig Hol
berg under 20. Apr. kgl. Udnævnelse til Em b ed et-). Holberg synes ikke
at have været nogen synderlig punktlig Kvæstor; tb i i Aaret 1751
indleverede han paa én Gang Regnskabet over almindelige Ind tæ g te r og
Udgifter for Aarene 1748 50, Kapitalernes Regnskab for 1741— 50,
Bygningskassens Regnskab for Aarene 1 7 4 4 -5 1 og Regnskabet for Studii-
skat og cathedraticum for Aarene 1741 —50. Da Rektor P. Holm der
efter beholdt disse Regnskaber til Gjennemsyn i 5 Uger, blev Holberg
vred og tilskrev under 10. Marts 1751 Konsistorium et Brev, hvori ban
næst a t tilkjendegive sin Misfornøjelse med Holms Adfærd, i det ban er
klærede ej a t vide, hvad dermed intenderedes, og haabede at passere for
en æ rlig Mand, udtalte, at han paa Grund af Alder, Svaghed og andre
Aarsager nedlagde Kvæstoratet. D ette Brev fremkaldte en længere Vote
r in g 3), hvorunder P. Holm ikke undlod at give sin Fortrydelse Luft. »Jog
finder vel, at der kunde fragaa et P ar kjære collegis noget, om Baronen nu
nedlagde Kvæstoratet, og det vilde gjøre mig ondt, om Baronen af nogen
Fortrydelighed, hvilken ej kan være andet end ilde grundet, om han vil
derivere Aarsagen fra mig, vilde nedlægge sin Forretning; men naar alle
Omstændigheder tilbørlig overvejes, finder jeg m ig ej beføjet til længere
at bede ham om a t beholde sin S tillin g “. Sam tlige de øvrige vo terende:
P. R. Gojske, P. Kofod Ancher, C. Lodberg Friis, v. Buchvvald, P. Horre-
bow, B. Mølimann, Kali, H. Stampe, og Munthe ud talte dog principalt mer eller
m indre bestem t Gnsket om, at Baronen vilde vedblive Bestillingen, medens
Ramus, paa hvem enkelte subsidiært havde stem t, nøjedes med a t bede sig
undskyldt for den, bl. a. fordi der skulde stilles 3 å 4000 Rdlr. Kavtion.
Men Baronen svarede i en senere Votering: „Hvad Kvæsturen angaar,
vedbliver jeg m it Fo rsæ t; at det ikke sker af Overilelse, men af velberaad
Hu, ses af mine trykte Skrifter, hvor udi jeg giver til Kjende, a t Alderdom
og Svaghed paaminde mig om at nedlægge det. Mange have holdt for,
at jeg udi den Tilstand har holdt længere ved, end jeg burde, ogK onsi-
344
’) Ovfr. I. S. 130. — 2) V. N. T. Yi give dig lierved allernaadigst til Kjende,
at Vi, foruden de dig anbetroede Charger allernaadigst liave beskikket og forordnet,
saa og bermed beskikke og forordne dig til at være tillige med Rentemester for
Universitetet i Vores kongelige Residens-Stad Kjøbenbavn; tbi skal du fremdeles
være Os som din absolute og suveræne Arve-Konge og Herre liuld og tro, Vores
og Vort kongelige Arve-Huses Gavn og bedste søge, vide og ramme, Skade og
Fordærv af yderste Magt, Evne og Formue hindre, forekomme og afværge. 1 Særdeleshed skal du dig udi denne Bestilling med største Flid og Vindskibelighed lade
finde og udi alle Maader rette dig efter den Fundation, som Vi af den 31. Martii
1732 bemeldte Kjøbenhavns Universitet allernaadigst givet liaver, saa vidt samme
dig som Rentemester vedkommer, og derudi dig saaledes skikke og forholde, som
det en ærekjær Universitetets Rentemester vel egner og anstaar, og du agter at ansvare og bekjendt være, efter den Ed, du Os derpaa allerunderdanigst gjort og aflagt
haver. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette. Befalendes &c. (Sj.Tegn.);
— 3) Findes i Cirk. 1751 S. 5 8 -6 7 .