364 / 420
storium er ikke tje n t med en gammel K røbling.
E llers takker jeg de
gode H errer for Deres h id ind til beviste Affektion og Assistance41.
„Min Mening er ellers ikke, at Kvæsturen skulde am bu lere1) regel
vis mellem rectores. Den er nu om Stunder af alt for stor Betydelighed
dertil. Hvorudover, hvis plurim a vota skulde falde derpaa, lader jeg solen-
n iter protestere derim od, saasom jeg ikke vil være delagtig udi det
Uheld, som jeg forudser, vil flyde d e ra f1.
Da Holberg altsaa fastholdt sin Vægring, blev General - Avditør
Stampe den 21. Apr. 1751 v algt til Kvæstor-), hvilket Hverv han paatog
sig fra 11. Ju n i s. A„ dog paa Betingelse af, at han atter paa Anfordring
m aatte entlediges derfra, hvilket Konsistorium tilsagde ham, dog under
Forudsæ tning af, at han tilkjendegav det et halvt Aar tilforn. Han vedblev
at beklæde Embedet lige ind til 1784; men i Ju li s. A. meddelte Rektor
Janson i Konsistorium , at „generosissimus dominus quæ stor41 Hs. Excell.
Hr. Statsm inister og Gehejmeraad de Stampe havde frasagt sig Kvæsto-
ratet, og i et udførligt Cirkulære af 21. s. M. fremsatte han derefter en
Plan om at indgaa til Kongen med Andragende om at faa indført e i
forandret Ordning deraf.
C irkulæ ret, som i korte Træk indeholdt
den O rdning, der senere blev den gjæ ldende, tiltra ad tes af de andre
consistoriales, C. F. Horneman, Kofod A ncher, O belitz, Kolbjørnsen,
N. C. K a li, Geuss, Sahl, A. Kali og B ugge, dog med Undtagelse
af Bottbøl og M. Hiibner, hvilken sidste i sin Paategning udtrykkelig
værger sig imod M istanken om , at hans Stemmegivning skulde være
bestem t af personlige Hensyn, som om han selv aspirerede til Pladsen,
i det hans Dage vilde være faa, og lians Syn og Helbred sam t hele S til
ling ikke vilde tillad e ham i nogen Maade at befatte sig med denne hø jst
betydelige Del af Konsistoriums Funktioner. Under 31. s. M. omsendte
Janson Koncept til Andragendet, som tiltraad tes af sam tlige voterende,
blandt hvilke denne Gang findes R isbrigh og Nikolaj Kali, men ikke
Sahl og R o ttb ø l, med Undtagelse igjen af Hübner Den 15. Septbr.
1784 fremlagdes dernæst i Konsistorium Kancelliraad Næsteds Ansøgning
om K væ storatet, og refereredes Rektors Forslag om en anden Ind ret
ning deraf, saaledes at Næsted skulde være Konsistoriums Fuldmæ gtig
ved Kvæstoratet og i denne K v alitet forrette alt Arbejde og have alt
Ansvar, som ellers var forbundet med Kvæsturen, dog under um iddelbart
Tilsyn af tvende professores consistoriales, som skulde være inspectores
ved dens Forvaltning uden derfor a t være fritagne for de til deres P ro
fessorembede egentlig hørende Forretninger. T il Vederlag for deres A r
bejde skulde de hver nyde Halvdelen af de 100 Rdlr., som fundatsmæssig
tilkom Kvæstors Vikar. 1 Henhold til Pluralitetens Samtykke blev da
Kancelliraad Næsted paa forventet kongelig Approbation beskikket til
345
) Derfor havde Prof. Rarnits voteret, foranlediget ved, at Holberg havde stemt
paa Rektor P. Holm til Kvæstor. —
*)
Jfr. ovfr. i. S. 162 om Indhentelse af Patronens Samtykke til Valget. Kongeligt Kaldsbrev paa Kvæsturen er ikke fornødent.
L. Holberg (Circ. p. 68),
n .
éå