361 / 420
3 4 2
det økonomiske, og det endog i et betydeligt videre Omfang end oprindelig
forudsat; thi vel anordnede Fundatsen af 1539 et regelmæssigt Tilsyn med
Universitetets Økonomi ved Hjælp af Kansleren og Konservatorerne, hvis
Tilværelse og Virksomhed paa dette P unk t endnu forudsættes i Gave
brevet 1555 sam t i Fundatsen 1571, men vi have ovfr. I. S. 135 fremhævet,
hvorledes Konservatorerne senere bortfaldt uden i den her omhandlede
Henseende at erstattes af andre Myndigheder.
E fter 1571 udstedtes
dernæst forskjellige Fundatser paa Gods til Universitetet, men Forskrifter
vedrorende dettes indre Økonomi gaves ikke for i Fdts. af 1732.
Den indeholder vel en Række Bestemmelser desangaaende, navnlig i
§§ 84—87, 90, 92, 9 6 - 1 0 3 ; men bortset fra Bestemmelserne angaaende
Rentemesteren nojes den dog helt igjennem med a t forudsæ tte og bygge
videre paa den hestaaende, i d et væsentlige af Universitetet selv gjennem-
forte Ordning. Patronens Virksomhed i økonomiske Anliggender omtales
kun paa et eneste Sted, i § 85, hvor det bestemmes, at Kvæstor skal an
drage for consistorio a lt, hvad han mener med R ette kan tjene til U ni
versitetets Konservation sam t Professorernes Indkom sters Forsikring og
Forbedring, hvilke hans Forslag han dernæst haver a t sæ tte i Værk, naar
paa dem forst bliver erholdt Universitetets Patrons Bifald. Men selv
paa dette Punk t er altsaa Patronen indskrænket til at approbere, medens
In itia tiv e
t.erhos Kvæstor, og at denne, som selv var Professor og Kon-
sistoriums Embedsmand, ikke var egnet til a t være tilsynshavende og
hævde Statens Interesse over for Professorerne, turde være tilstrækkelig
indlysende.
I Prokansler Pontoppidans Instrux fremhæves kun særlig hans Fo r
pligtelse til at fore Tilsyn med Legaterne, hvorimod T ilsynet med selve
Universitetets Økonomi lades uom talt.
Anderledes stiller Forholdet
sig med Prokansler Jansons Instrux 9. Ju n i 1786 § 14 sam t Fundats
7. Maj 1788 Kap. V II §§ 6 og 8, som paalægge Prokansleren at føre
et alm indeligt Tilsyn med Universitetets økonom i og eventuelt ind
stille Forslag til Reformer deri til Patronens Prøvelse; men da Pro-
kanslerens Tilværelse kun varede saa kort, blev dog ogsaa denne Bestem
melse uden videre praktisk Betydning.
Endelig fremhævede Instr. 19. Septbr. 1805 § 18, at Direktionen
skulde have Overopsynet over Universitetets hele økonom i og Rente
væsen; men paa den anden Side var dens Virksomhed ogsaa begrænset
til et Overopsyn, hvorimod den egentlige, umiddelbare Forvaltnings
myndighed fremdeles indtil 1837 forblev hos K onsistorium 1).
II. F o r v a l t n i n g e n s O r g a n e r .
Vi have tidligere om talt de Embedsmænd, der særlig assisterede
Konsistorium og Professorerne ved Jordegodsets Forvaltning; her skulle
vi dvæle ved dem, der ydede deres Medhjælp ved den samlede Formues
Styrelse, i det vi kun forudskikke den Bemærkning, a t de paagjældende
') Jfr. Rskr. 3. Decbr. 1784 § 5.