362 / 420
343
Embedsmænd, for saa vidt de antoges a f Konsistorium , vare at anse
som dets befuldmægtigede, der havde at udføre dets Forretninger og
lyde dets Befalinger.
Fundatsen af 1539 bestem te, at den økonomiske Forvaltning skulde
varetages af en thesaurarius, hvis officielle Benævnelse dog senere i Gave
brevet af 1555 og Fundatsen af 1571 er bleven til Rentemester eller
Kvæstor. Fundatsen forudsæ tter tillige, a t han eventuelt skulde holde
Bord for Studenterne, hvorfor han ogsaa benævnedes oeconomus; men
dette Hverv kom han dog i Virkeligheden ikke til at overtage. Om hans
øvrige Forretninger indeholder Fundatsen enkelte Udtalelser, saa som at
han skulde udbetale Lønninger og indkræve Jordskyld, .og i det hele tag et
havde han at varetage en Kasserers og Regnskabsførers Post. I Over
ensstemmelse med selve Fundatsens Forudsæ tning fungerede først en
af de filosofiske Professorer som R entem ester; men denne Ordning ophørte
i 1545, og senere forvaltedes Rentem esterbestillingen, saa længe den be
stod, af andre.
Rentemesterens Løn var oprindelig kun 20 R d lr .; hvorledes den for
højedes, da Rentemester- og Fogedbestillingen forenedes, og hvorledes
den første Bestilling til sidst ganske bortfaldt, er om talt ovfr. II. S. 292.
Derefter følger et langt Tidsrum , i hvilket U niversitetet ikke havde
nogen særlig Embedsmand til Formuens Forvaltning, men dette Hverv
hovedsagelig besørgedes af Rektor. Det første alm indelige Universitets-
Regnskab, som er affattet af ham, er for Aaret 1644—45 x). Men foruden
denne Regnskabsførelse havde han endnu at varetage et omfattende
Indbegreb af Forretninger med Inkassationen af de fælles Indtægter,
Afregningerne med de enkelte Professorer for Lønningen, som tilkom dem, og
Indtæ gterne af Prokuratorierne, som de skulde tilsvare, hvilken Afregning
dog bortfaldt efter 1661, Udbetalingerne af de forskjellige Universitets-
Kasser sam t Iværksæ ttelsen af D istributsen til Professorerne paa de 3
H ø jtider: Ju l, Paaske og Pinse. Naar d ertil føjes Skovrejserne ved Vin
tertid , kan man ikke nægte, at R ektoratet i denne Periode var meget
brydsomt, og at Professorerne nok kunde ønske Befrielse derfor. Im id
lertid vedblev dog Ordningen uforandret, indtil den ny Fundats udkom.
Den bestem te i Art. 84 , at Universitetet igjen skulde have en Rente
m ester eller Kvæstor, som skulde føre dets Regnskaber og besørge de
andre T in g , dets Indtægter og Udgifter vedkommende. Dertil skulde
vælges en af de filosofiske Professorer, paa det de øvrige Professorer med
større Ro kunde besørge deres Professioner. I § 85 indeholdes dernæst
en udforlig Opregning af alle Kvæstors enkelte Forretninger, og § 86
bestemmer endelig, at, da han som Universitetets Rentem ester var bebyrdet
med saa mang3 vigtige og nødvendige Forretninger, skulde han foruden
sin Professorlønning nyde et T illæg af 200 Rdlr., hvorhos han i Følge
. ') Regnskab 1661: Til den ny Bog, i hvilken rectonnn rationes skulle indskrives, 12 Rdlr. 2 Ort 16 Sk., for den at liniere 2 Ort 16 Sk.