356 / 420
337
melse m e d s e l v e S t i f t e l s e n s e g e t o b j e k t i v e F o r m a a l , m e d
s e l v e S t i f t e r e n s i F u n d a t s e n u d t a l t e V i l j e o g m e d d e n a l m i n
d e l i g e L o v g i v n i n g s O p f a t t e l s e a f R e t s f o r h o l d e t , naar man
eventuelt anvender Kommunitetets Overskud ud over, hvad der behøves
til en rigelig Fyldestgjørelse af dets særlige principale Øjemed, til Dæk
ning af Universitetets andre Fornødenheder. Og denne Udvej har man
jævnlig m aattet ty til, da vort Universitet vel siden Frederik II.s Tid har
været rigt paa Midler til Studenternes Underhold, men derimod til alle
T ider har været forholdsvis fattig t paa M idler til Fyldestgjørelse af andre
Fornødenheder, f. Ex. overordentlige Professorers Lønning og Anskaffelse
og Udvidelse af det videnskabelige Apparat.
Som Exempler paa Bidrag, der alt i ældre T id ere ydede Univer
sitetet fra Komm unitetet, kunne foruden Kostpengene til Pedellerne
og Ringeren sam t Underbibliotekaren og senere B ibliotekaren1) nævnes
de 1000 R d lr., som Kommunitetet i 1651 bidrog til Indkjøbet af
en Professorresidens, de 1000 R d lr., som det i 1654 bidrog til Op
førelse af museum academ icum2), de 7 å 8000 Rdlr., som det bidrog til
Indretningen af en Embedsbolig for Prokansler Pon topp id an3), og de
100 Rdlr.aarlig , som det siden 1750 har svaret til en anatomisk Pro-
sek to r4).
Men især har dog Universitetet m aattet ty
til dets Hjælpefter
Korporas Ophævelse. A t denne Foranstaltning var Frugten af en sund
økonomisk P o litik , er vel utvivlsom t; men dens umiddelbare Gavn for
Universitetet var dog næppe synderlig stort. Vel kunde man fristes til at
tro det m odsatte, naar man læser om, at Universitetet før 1796 kun
kunde lønne 15 Professorer, medens der i 1833 fandtes 18 ordinære og
17 extraordinære Professorer; men det er ikke korrekt, naar dette Re
su ltat fremstilles som en Følge af Korporas Ophævelse5), og man herpaa
bygger en Anke mod Fortidens Professorer, som om de nok havde kunnet,
hvis de blot havde v illet, skaffe Lønning til flere Læ rere6); den nævnte
Forøgelse
muliggjordes nem lig aldeles ikke ved Uuiversitetets egne
M idler, men kun ved B idrag uden fra, dels fra S tatsk assen ') , dels
og i Særdeleshed fra Kommunitetet.
Ikke blot maatte dette udrede
en Række faste Bidrag til Universitetet selv og til det med Universitetet
forbundne akademiske A pp arat8); men extraordinært m aatte Universitetet
ogsaa i en Række af Aar saa godt som regelmæssig optage større eller
mindre Laan hos Kommunitetet til Dækning af sin almindelige Under
balance, der altid fandtes, om end den varierede en Del efter Kapitels-
0 Ovfr. I. S. 277, 283; II. S. 241, 245. — 2) Nyerup: Annaler S. 251. Regnskab
1654—55: Til musei publici Bygning er en Kapital paa 1000 Rdlr. af sal. Dr. Brock-
mands stipendio, som ikke kunde udsættes den Gang, efter consistorii Slutning
leveret til M. Bartholin. 1655—56: Dette halve legatum forhaabes en Gang at
sal. doctoris Fincliii hæredum Liberalitet igjen erstattet, med hvilke Spormand
derom i sit Rektorat nomine cancellarii handlede og fik godt Svar; og bør saa
honos instauratæ domus academiæ at være deres med tilbørlig laksigelse af os
alle. _ *) Ovfr. I. S. 165. — 4) Selmer: Aarbog 1847 S. 3. — 5) Selmer: Akad.
Tid. I. S. 118. — 6) Goscli: II. 2. S. 586. — 7) Ovfr. II. S. 46 og 66, jfr. 49. —
s) Jfr. ovfr. i Kap. IX. og Oversigt i Selmers Aarbog 1847 S. 3.