351 / 420
332
giets eventuelle Nydelse. Derpaa hvilede Sagen, ind til N. C. Høpfner under
12. Decbr. 1770 indkom med Andragende om, at P rivilegiet m aatte ud
strækkes til Sønnen P. M. Høpfner, der under 22. Decbr. 1769 var blevcn
adjungeret ham som kgl. Bogtrykker.
Imod Bevilling af d ette Andra
gende protesterede Langebek i Memorial 7. Jan . 1771, som sendtes til
Konsistoriums E rklæ ring, der under 11. Marts 1771 reserverede Univer-.
sitetets R e t; men Kongen resolverede derpaa under 8. Apr. 1771: Diese
Sache soll ausgesetzt bleiben, bis die U niversität reform irt i s t 1). Po rst
efter Struensees F aid sattes den igjen i Bevægelse ved et Andragende
fra Bogtrykker A. F. Stein om R et til at trykke danske og Monopol
paa at sælge fremmede Almanakker. Herom afgav Konsistorium sin
Betænkning under 1. Ju n i 1773, og Langebek indsendte en ny Memorial
under 4. Ju li 1773; men desuagtet sejrede Universitetet, som ved Rskr.
21. Ju li 1773 fik T ilsagn om Privilegiets Gj'énerhvervelse, der ogsaa
virkelig fandt Sted efter N. C. Hopfners D ød, jfr. ovfr. II. S. 23.
Angaaende P rivilegiets senere Udøvelse og i Særdeleshed om Bortfor
pagtningens Overgang til Selvforlag henvises til Selmer: Aarbog 1841
S. 29., 1844 S. 41 og 1847 S. 62; L inde Meddel. 1 8 4 9 -5 6 , Register
S. 3 og Goos Aarbog 1875—76 R egister
S.
1—2.
§ 63.
X. U n i v e r s i t e t e t s K a p i t a l e r .
Foreløbig mærkes, at de Pengem idler, som Konsistorium fra gammel
T id havde under sin Bestyrelse, dels vare saadanne, som i videre Fo r
stand kunde kaldes Universitetets egne, dels fremmede. T il de frem
mede henhørte 1) F rue og T rinitatis K irkers K ap ita le r, af hvilke de
sidste dog nu ere udgaaede af Universitetets Væ rgem aal, sam t i den
ældste T id ogsaa andre K irkers Kapitaler, inden de paa den tidligere
om talte Maade gik op i Bygningskassen.
2)
Legatm idlerne. D ertil kom
fra Aar 1710 ind til 1850 3) Børnepengene, om hvilke d et fornødne er
bemærket ovfr. II. S. 305. Endelig ere de Professorernes Enkekasse til
hørende Midler lige fra dens Stiftelse bievne adm inistrerede af Konsistorium .
Forvaltningen af sam tlige de anførte K ap italer fandt fra først af
indtil 1732 Sted efter Sæ rforvaltningsprincippet, saaledes at de enkelte
Stifteisers og Legaters M idler frugtbargjordes paa fundatsmæssig Maade,
i hvilken Henseende dog Aab. Brev 21. Ju n i 1681 forundte en m idler
tidig D ispensation, og anbragtes i enkelte Obligationer, der fik Paateg-
ning om helt eller delvis a t tilhøre vedkommende Stiftelse eller Legat.
D et utvivlsomme Bevis paa denne Paastands R igtighed afgive R ektorats
regnskaberne saa vel som en i 1670 ind re ttet Revisionsprotokol2), der
benyttedes ved det aarlige Eftersyn, og hvori sam tlige de Obligationer,
i hvilke de enkelte Stifteisers K apitaler vare anbragte, udførlig opregnes.
E fter 1732 indtraadte im idlertid, som Universitetets alm indelige Regn-
’) Aktstykkerne i Kanc.s Arkiv. — 2) Konsist. Ark, Kr. 27,