346 / 420
327
eller faste Prokuratorer 1). Kirkeværgerne havde Fundatsen af 1539 vel
søgt at gjøre villige til Erlæggelsen ved Loftet om, at der ikke skulde
afkræves Kirkerne de tidligere Paalæg (subsidia) til Bisperne; men des
u ag tet maatte de have særligt Tilhold om at gjøre deres P lig t2). Gejst
ligheden i Sjælland og Skaane havde Fundatsen vel paalagt a t drage
Omsorg for Afgiftens E rlæ gg else; men Provster og Præ ster m aatte lige
ledes en Gang imellem mindes om at gjøre deres P lig t og have Skatten
rede, naar Universitetets Udsending eller Prokurator for Stiftet mødte
paa Landemodet. Uden for de nævnte Stifter var det overladt Univer
sitetet at indkræve Skatten, som det bedst kund e3). E fter 1660 møde
vi ogsaa en hel Del Paalæg, som vise Oppebørselens Vanskeligheder. Prov
sterne var det vel ved Rskr. 29. Juni 1667 for begge Riger, jfr. D. L.
2—22—51, N. L. 21 —45, paalagt at indkræve den hos Kirkeværgerne og
ikke kvittere for K irkeregnskabet, inden den var ydet; men at det ikke
hjalp, viser Rskr. 11. Marts 1675, som efter Konsistoriums Andragende
paalagde Kammerkollegiet a t forhjælpe Universitetet til sin Ret. Bisperne
blev det vel ved Rskr. 7. Jan. 1682 paalagt at indfordre Studiiskatten
fra Kongens K irker; men først Rskr. 20. Jan. 1691 gav dem et almin
deligt Paalæg om at drage Omsorg for dens Indkrævelse, og derefter er
uden Tvivl overalt i Danmark den nuværende Ordning bleven indført,
som fra gammel T id har været den sædvanlige i S jæ lland4), skjont det
synes at have varet noget, i det vi endnu den 4. Decbr. 1 7065) finde
udstedt en Fuldm agt for Tolderen i Bogense til at oppebære Studiiskatten
af Fyns Stift. I Norge var ved Rskr. 26. Oktbr. 1689 ligesom i Folge
Rskr. 27. Apr. 1661 for Jylland Oppeborselen paalagt Stiftsskriveren,
som dog atter leverede Pengene til Bispen, fra hvem de derefter ind
kasseredes ved Hjælp af Vexler-6), men ved Rskr. 24. Decbr. 1723 blev
ogsaa i Norge Modtagelsen paalagt Bisperne.
Om T idspunktet for Indleveringen gaves Regler i Fdg. 21. Oktbr.
1724.
Administrationen af Studiiskatten var ved conclusum eonsistorii
22. Maj 1669 en Tid lang henlagt til en enkelt Professor, Dr. Kaspar
B artho lin7).
B.
D e n n y S t u d i i s k a t , c a t h e d r a t i c u m ,
P r æ s t e r n e s
P e n s i o n e r . Disse Afgifter, som ogsaa indbefattes under Studiiskatten
i videre F o rstan d 8), ere paalagte ved Adg. 18. Marts 1732, som paabod
Præsterne paa Landet for Frem tiden at svare samme Beløb i Studiiskat,
0 Rørdam IY. S. 475. — 2) Rørdam II. S. 217. — 3) A. C. 7. Novbr. 1649:
Præsten i Kippinge indkræver Studiiskatten i Lolland-Falsters Stift. — 4) Skr.
18. Septbr. 1660 (Kopi B. S. 273). Biskop Bornemanns Skr. 25. Marts 1709 (Kopi B.
S. 452): Efter gammel Sædvane plejer Studiiskatten i Sjællands Stift at oppebæres
ved amanuensis episcopi af Provsterne paa Roskilde Landemode og igjen her i
Kjøbenhavn mod et vist aarligt proportioneret Kontingent af Hundrede til de vedkommende at klareres. — 5) Kopi B. — 6) Aab. Brev 31. Avg. 1689. A. C. 1. Avg.
1685: Bevilget, at Kancelliraad Vorm maa slutte med en Mægler om ved Vexel at
udtrække de Penge af Studiiskatten, som paa Universitetets Risiko staa hos Bispen
af Stavanger, og derpaa give
3 'h
å 4 pCt. Vexelpenge. — 7) A. C. 29. Novhr. 1690:
Bevilget K. Bartholin 10 Rdlr. af den danske og 10 Rdlr. af den norske Studiiskat
til sin Tjeners Skriveri. — 8) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. YII § 8.