341 / 420
322
Universitetets som andre K irker Sognevæ rger1) (tutores); men des
uden fik de i Fulge det foran bemærkede i Tidens Løb alle deres
særlige procurator professor.
Denne havde at gjøre Ind stilling om
nødvendige Foranstaltninger i Henseende til Kirken og sørge for de
givne Paalægs behørige Opfyldelse. Det overordnede Tilsyn var derimod
for sam tlige K irkers Vedkommende hos Konsistorium . Professorernes
Værgemaal for K irkerne bortfaldt, da de ikke længere beneficeredes med
K irketienden, men Konsistoriums Overværgemaal vedblev, indtil den kgl.
Resol. 21. Decbr. 1837 gjorde Forandring heri, i det den i A lm indelig
hed overdrog Kvæstor T ilsynet med K irk ern e2) under Universitets-D irek
tionens Overbestyrelse. Men dog indrømmede samme Resolution Kon
sistorium Beføjelse til fremdeles frit a t disponere over et aarlig t Beløb
af 600 Rdlr. til Landsbykirkernes Fornødenhed elle r, som det senere
kaldes, „Forskjønnelse“, hvilken Normalsum endnu uforandret bevilges ved
de aarlige Budgetter. I den første T id af den konstitutionelle Periode
anerkjendtes det endog, at der kunde opsamles Beholdninger paa denne
Konto, men efter 1861 anerkjendes dette ikke længere at kunne s k e 3).
5) B e s t y r e l s e n a f K i r k e r n e s F o r m u e . F ra først af forbleve
de aarlige Beholdninger hos Sogneværgen4); men den 20. Ju n i 1599
bestem tes, a t K irkernes K apitaler skulde forvares hos Rektor.
Hver
K irke havde derefter sin særlige Pung, som stod in conclavi consistorii,
hvor af Rektor i paakommende T ilfæ lde vidnefast udtog Penge til
Kirkens Fornødenhed.
Disse K irkernes Beholdninger betragtedes efter-
haanden som en Slags Reservefond, hvilken man tyede til i overordent
lige Tilfælde. I 1651 maatte de saaledes bidrage 1000 R igsdaler til Ind-
kjøbet af en Professorresidens5), og ved Bevilling 4. Decbr. 16676) blev
tilladt, at der af K irkernes B eholdning7) m aatte anvendes en Sum paa
m indst 4000 Rdlr. til T rykning af Skolebøger sam t til Indkjøb af en Del
Kobberplader til K ristian IV .s Billedbibel, som i sin T id vare solgte til
Bogtrykker Melchior Martzan og nu stode i Fare for at bortsæ lges i hans
Konkursbo. Om Beholdningernes senere Overgang til Bygningskassen er
ta lt foran under Nr. 3.
6) K i r k e r n e s R e g n s k a b s v æ s e n blev navnlig af K ansler K ri
stian F riis til K ragerup bragt i den S k ik , som d et senere bevarede
gjennem Aarhundreder. Den 15. Oktbr. 1618 gav nem lig Rektor til
K jende, a t det var Kanslerens Vilje, a t man herefter a a r l i g skulde høre
alle Universitetets K irkers Regnskab hos Rektoren, dog uden den Bekost
ning paa Mad og 01, som plejede at nydes ved den Lejlighed paa K ir
kernes Bekostning. Maaske Bestemmelsen om Regnskabs-Hørelsen hos
Rektor ikke har væ ret til Gavn for bemeldte Paalægs E fterlevelse; th i
den 14. Apr. 1619 befaledes, at Regnskabet skulde høres in consistorio,
*) Rørdam III. S. 749 Note. — 2) Se Insti’. 5. Jan. 1888; Selmer: Aarbog
S. 152—53. — 3) Linde: Meddel. 1849—56 S. 979; 1857—63 S. 658. — 4) Rørdam
III. S. 749. — 5) II. S. 26. — 6) Sj. Reg. — 7) Dog de til Mag. Rasm. Vinding
overdragne Kirker undtagne.