336 / 420
317
delser, der ved Dom var bleven frakjendt Universitetet som frahævdet,
blev ved Kgbrev 30. Avg. 15871) atter gjengivet det. S m ø r u m og L e d
ø je K irker funderedes i Aaret 1522 af Biskop Lavge Urne til et Præ -
bende for en Teolog eller K anonist, som kunde holde Forelæsninger ved
U niversitetet og en Gang imellem prædike for Folket og bede til Gud
for B isp en 2). Præbendet er im idlertid gaaet ta b t ved det ældste Uni
versitets Opløsning, men K irkerne ejer Universitetet endnu den Dag i
D a g 3). G a n d l ø s e Kirke erhvervedes ved Universitetets R estav ration4)
og bevaredes for det., selv efter a t Knardrup K loster, med hvilket den
fu lg te, var blevet bortmageskiftet.
V æ r l ø s e og G r e v i n g e er
hvervedes ved Fundatsen af 1 5 71 5); S e l s ø og B r i n g s t r u p uden
Tvivl ved Fundatsen 1630, i det den første hø rte til Sigfrids Kanoni, den
sidste udgjorde en Bestanddel af portio B ringstrup. E g g i t s l e v m a g l e ,
G l a d s a x e og H e r l ø v K irker nævnes a lt som tilhørende Universitetet
i Aaret 15056), men om Adkomsten, ved hvilken de ere erhvervede,
savnes Oplysning. F o s s i e Kirkes Erhvervsmaade er ogsaa uvis, hvor
imod det er v is t, a t Universitetet alt har ejet den i 15417) , og at den
gik ta b t med det andet skaanske Gods ved Roskilde Freden 1658. Der
imod ejer Universitetet endnu T a a r n b y K irke paa Am ager, som det
formodentlig har erhvervet i Henhold til Kong F rederik I.s Brev 15298).
F ø r 1732 vare denne Kirkes Ind tæ g ter delte i to Dele, som opteredes
hver for sig ; Delene vare lige store, men med Nydelsen af den ene Del
var forbundet Værgemaalet for K irken (cum c u ra ), hvorimod Nyderen af
den anden Del var fri derfor (sine cura).
Som K irker, der ikke tilhøre U n iversitetet, men dog undertiden
tindes sammenstillede med de ovennævnte 13, kunne mærkes B røndshøjJ),
til hvilken Sjællands Biskop tidligere besad Patronatsretten, og Hvidovre,
som fra gammel Tid har tilh ø rt F rue K irk e 10).
T il nærmere Belysning af Universitetets Retsforhold til dets K irker
kunne følgende Hovedpunkter mærkes:
1)
K a l d s r e t t e n t i l P r æ s t e - o g D e g n e - s a m t S k o l e l æ r e r
k a l d . Da Universitetet fra gammel Tid har ejet sine K irker med fuld
H e rlig h ed 11), som det dog i de første T ider jævnlig m aatte værge mod
Le.nsmændenes Overgreb12) , øvede Konsistorium ogsaa Kaldsretten med
Hensyn til P ræ ste- og Degneembeder ved K irken, dog efter Omstændig
hederne kun altern erend e13). A t Universitetet faktisk indskrænkedes i
O Rørdam IY. S. 356, jfr. 351. — 2) Verlauff S. 88—89. — 3) Rørdam III.
S. 126—27; Kirkehist. Saml. II. S. 64. — 4) Cragii Additam. III. S. 118. — 5) Rørdam IV. S. 231—32. — 6) Vinding S. 20. — 7) D. M. III. 1. S. 81, jfr. Rørdam IV.
S. 32; Kirkeli. Saml. III. S. 222. — 8) Ovfr. I. S. 78. — 9) Rørdam II. S. 780;
A. C. 17. Jan. 1623. — 10) Ovfr. I. S. 301, jfr. A. C. 21. Febr. 1663: Prokurator
templi div. virg. udtog af Kisten paa Konsistoriet Frederik II.s Brev angaaende
Offre ydre Sogn, at det i vor Frue Kirkes Læddike kunde indlægges, hvortil det
henhører. — n ) Ovfr. II. S. 301. — ’2) Ovfr. II. S. 301. — 13) D. L. 2—3—4. A. C.
26. Novbr. 1687: Universitetet for Bringstrup og Etatsraad Luxdorph for Sigersted
skiftes om at kalde Degn til samme Kirke.