331 / 420
3 1 2
ere bievne afhæ ndede1), uden at vi dog for de flestes Vedkommende kunne
sige, hvornaar og hvorledes det er sk et'2).
1 Nutiden er der ikke levnet
Universitetet andet af disse udenbys Ejendomme end 491 Øre Jordskyld,
som svares af 2 Gaarde i Roskilde.
I Henseende til Universitetets Raadighed over de kjøbenhavnske
Huse og Gaarde maa mærkes, at der i Følge Udtalelserne i Fundatsen
af 1539 ikke kan være Tvivl om, a t U niversitetet m aatte anses som den
egentlige E jer af dem.
Rektor og Dekanerne kunde udleje dem for saa
høj en Leje, som de kunde faa (quantum constitutum fuerit). Lejesummen
(pretium locationis) skulde betales to Gange om Aaret, og naar Lejeren
tre Gange udeblev dermed, havde lian forbrudt sin Ret, saa at ban kunde
udsæ ttes af Huset
Men i denne R etstilstand foregik en meget væsentlig
Forandring i Aaret 15473), hvilken Forandring var en videre Gjennem-
førelse af den Ordning, der allerede var vedtaget i den katolske Tid.
Grunden til denne Ordning var, a t de fromme Stiftelser i Tidens
Løb, navnlig gjennem Sjælegaver, vare komne i Besiddelse af et meget
sto rt Antal af Byens Huse.
Endnu i Aaret 1547 opregnes 256 Huse,
Gaarde og Grunde som tilhørende dem.
For ikke at blive husvild var
følgelig en stor Del af Borgerskabet nødt til at bo til Leje hos Kirken,
og vedkommende Beneficiarier have da vel undertiden b enyttet Lej
ligheden til at skrue Lejen i Vejret. A t Borgerne vare misfornøjede her
med, er rimeligt, og da d et led mod Reformationen, gav Gejstligheden
Kjøb. „For at fremme god Enighed og bevæge Borgerne til af yderste
Evne at afværge og modstaa Luthers K jæ tteri og V ildfarelse“ sluttede
K ap itlet i K jøbenhavn en Overenskomst med Byen, der under 12. Septbr.
1524 modtog kgl. Stadfæ stelse4). Derefter skulde Husene bortarvefæstes
mod en Lejesum, som skulde fastsæ ttes efter Overenskomst mellem et
Udvalg af gejstlige og Borgere. Besidderen skulde derhos være beføjet
til at sælge og pantsæ tte sin Ret i Gaarden mod at erlægge en K jen
delse af 3 Mark; men dog var han ikke E jer deraf; thi m isligholdt han
Kontrakten, var hans Ret sim p elth en forbrudt, og Ejendomsretten, om end
underkastet særlige Indskrænkninger i Borgerskabets Interesse, var følge
lig endnu hos vedkommende Stiftelse.
I Aaret 1547 gik man derimod videre.
Den 10. Jun i s. A. ud
nævntes efter kongelig Befaling delegerede for Universitetet, Roskilde
Kapitel, Helligaands Hospital, Kirkerne og Borgerskabet, som satte J o rd
skylden til en uforanderlig Kanon paa hver enkelt Gaard.
Beløbet an
sattes i Marker, af hvilke der gik 3 paa 1 R d lr.; men da senere Mar
kernes Værdi forringedes, vilde Besidderne gjærne erlægge Jordskylden
l )
I Regnskaberne opføres saaledes f. Ex. Rentepenge for bortsolgte Ejendomme
til Bogtrykkeren, Formskæreren J. C., medicus I. og II., metaphysicus, jfr. Rørdam
IV. S."
688
. - 2) Et Skjøde paa en Gaard, henhørende til Sigfrids Kanoni, udstedt
den 28. Juni 1635, findes indført i Kopi B. s. A. A. C. 15. Juni 1642: Hr. Jakob
i Roskilde begjærer at kjøbe den Jordsmon, som ligger til Simon de Pass’s Vikarie
jordskyldfri, hvorpaa han fik Tilladelse. — :l) Rørdam IV. S. 36. — ‘) Rosenvinge:
GI. danske Domme II. S. 275, jfr. Rørdam IV. S. 7—
8
, 9 —12.