328 / 420
309
De til Planens Udførelse deputerede vare fremdeles Vandal, Kaspar
Bartholin og Povl V inding; men i Stedet for denne sidste er dog i 1693
traadt Åarets Rektor, Ole Romer, som uden Tvivl var Sjælen i Kommis
sionen. I alt Fald er det ham, som den 25. Jan. 1694 fremlægger Reg
ning paa et Belob af 2417 Rdlr. 1 Mark, som han havde anvendt i
Aarets Lob, hvorfor der efter den af Konsistorium lagte Plan var opfort
302 Fag H u s1,'.
Den 23. Febr. 1695 vedtoges dernæst, at de tidligere
Bestemmelser om Overskudskassen fremdeles skulde gjælde indtil Aar
1700 blot med den Lempelse i Henseende til Pengenes Anvendelse, at den
skulde ske i en vis Rækkefølge til ode Gaardes Opbyggelse, forfaldne
Gaardes Forbedring, mangelfulde Gaardes Forsyning med Stolper, Bjæl
ker og Sparrer, Anskaffelse af Kvæg, Bæster og Sædekorn efter Proprie
tærernes Indstilling og consistorii Godtbefindende.
Senere have vi ikke
fundet Sagen omtalt for den 27. Novbr. 1700. Da stævnes samtlige Uni
versitetets Fogder til Mode den 4. Jan 1701, for at alting med Bygnings
regnskaberne kan blive klareret.
Hvornaar Universitetets egen Skatteligning er bortfalden, tor vi ikke
med Bestemthed sige; vist er det kun, at vi ikke mindes at have set
den omtalt efter det forannævnte Tidspunkt. Derimod vedblev Skatternes
Oppeborsel af Forvalterne og Indbetaling ved dem paa Amtstuerne, ind
til en modsat Ordning indførtes i Aarene 1830 og 18472).
Hvad Ægt og Arbejde af Godset angaar, erindres, at det ved
Kgbreve 25. Maj 1647 og 22. Juli 1648 krævede Arbejde paa Kjobenhavns
Befæstning maatte anses som en Professorerne paalagt Præstation, da
deres Bevilling deraf paaberaabes, skjont det ganske vist i Realiteten gik
ud over Bonderne. Disses almindelige Frihed for offentlige Ægter var
vel, som oven for omtalt, lijemlet i Fundats 1539; men Kongerne benyt
tede sig dog jævnlig af det i Privilegiets Slutning tagne Forbehold til at
paalægge Bonderne alle Haande Æ g te r3),
j
Allerede Kristian III. tilside
satte dernæst den fundatsmæssige Forpligtelse til at lade Rekvisitionerne
gaa igjennem Rektor og professores, hvilket foranledigede de højlærde til
en indtrængende Forestilling, der for større Virknings Skyld endog af
fattedes paa Tysk4), og senere blev Fordringen om speciel Tilsigelse fra
Kongen ganske opgivet i Henseende til „sædvanlige“ Ægter, hvortil navn
lig hørte at age Kongens Fadebur5). Men dog indrømmedes det Uni
versitetet ved Kgbrev 16. Decbr. 1618, at Rekvisitionen selv i disse Til*) A . C. 23. D ecbr. 1693; 22. S éptbr. 1694: E x -R ek to r O. R øm er beretted e, a t
D r. V andal og h an liavde væ ret ude p a a L an d et baad e a t bese de ny B ygninger
og a t ud stem p le Skove og havde befundet B ygningerne vel avancerede. — 2) Selm er:
A arbog 1846 S. 75— 77; L ind e: M eddel. 1819— 56 S. 950. — 3) Ovfr. II. S.
302.
A. C. 27. M aj 1628: L æ st K ongebrev om, a t U n iv ersitetets m enige B ø nder
sku lle arbejde h e r for B y en ; slu tte t a t bei’ette K ansleren, a t B ønderne og B ø n d er
k arlen e ere næ sten udskrevne til S oldater, saa a t m an ikke véd, hvem der sku lde
k u nne grave.
D esuden have B ønderne allerede k o n trib u ere t en h el D el til d e tte
Væ rk. Og efterdi U n iversitetets B ønder ere u n d er samm e F rih e d som A delens, k an
m an det vel og ob iter adm onere. — 4) R ørdam IV . S. 44. — U R ø rdam II. S. 55,
191, jfr. 218 19; III. S. 322.