324 / 420
diges Midler i Foged Kresten Knudsens Distrikt med Angivelse af, hvor
Kapitalerne vare udestaaende. I Instruxen for Forvalteren af 1787 forud
sættes ogsaa en tilsvarende Ordning at finde Sted. Først i Instr. af
1797 paalægges det ham strax efter Skiftet at indsende Kapitalen i
Kvæsturen. Den senere Massebestyrelse af de umyndiges Midler samme
Steds, daterer sig derfor vist nok først fra 1794. I det Aar indrettede
ogsaa Prof. N. C. Kali en Overformynderiprotokol for Universitetet med
særskilte Rubrikker for hver Professors corpus1), og i samme Protokol
findes indlagt et Papir med Forskrifter angaaende Skifteforvaltningen og
Tilsynet med Værgerne; men Protokollen er ikke naaet videre end til
Anlægget, og Papiret indeholder næppe andet end et Udkast. Den prak
tiske Ordning var derfor uden Tvivl den, at Kvæsturen modtog og for
rentede Pengene, for saa vidt de ikke bleve indestaaende hos den
længstlevende af Forældrene, medens Forvalterne i øvrigt udførte Bestil
lingen som Overformyndere, navnlig ved Førelsen af Overformynderi
regnskabet, der først revideredes i Kvæsturen, men senere i Henhold til
Skrivelse
6
. Jan. 1820 i Kancelliet.
Overformynderibestyrelsen bortfaldt i Forbindelse med Skiftejuris
diktionen ved Lov 28. Apr. 1850.
7>
S k a t t e l i g n i n g e n og S k a t t e o p p e b ø r s e l e n . De Skatter og
andre Ydelser, som Professorerne selv svarede af Godset i Tiden før 1660,
ere alt lejlighedsvis berørte tidligere2). En mere indgaaende Omtale af
deres Beskatning efter 1660 kunne vi ikke gaa ind paa her, da Reglen
var, at Professorerne skattede som Ejere af Strøgods, og en Fremstilling
af de Skatter, som erlagdes af dem, vilde følgelig føre os ind paa en
Fremstilling af den almindelige Beskatningshistorie, som ligger uden for
nærværende Arbejdes Opgave. Yi nøjes derfor med at fremhæve den
Undtagelse fra Reglen, som gjordes ved Bevilling 12. Juli 1666, der
eftergav Universitetet den ved Fdg. 1. Juli s. A. paabudte Rostjeneste,
dog kun for denne ene Gang, ssa at den ikke forhindrede Amtsskriverne
i at indkræve Tjenesten i Henhold til senere Fdgr., hvorfor Universitetet
gjentagne Gange maatte remonstrere og supplicere3).
Hvad Bøndernes Skattepligt angaar, erindres det ved Kgbrev 29. Jan.
1539 givne og ved Fdts. 1539 stadfæstede Privilegium, hvorefter de ikke
maatte besværes med Kjørsler, Paalæg (executionibus) og den Slags Tynge,
men skulde nyde samme Frihed som Adelens, blot med Forbehold af Kongens
Ret til i paatrængende Tilfælde at benytte sig af deres Hjælp, hvorom der
dog skulde udgaa et særligt Brev til Rektor og Professorer4). Om der ved
dette Privilegium er sigtet ikke blot til Ægter, men ogsaa til egentlige
Skatter, forekommer os ikke lidet tvivlsomt, men Praxis anerkjendte det
dog5), og Skattepaalæg, der ikke ramte Adelen, betragtedes derfor som
Undtagelser fra Privilegiet6). Saadanne Undtagelser vare vel sjældne,
x) K onsist. A rkiv N r. 26. — 2) Ovfr. I. S. 337 flg. — 3) B esv æ rin g er 27. M arts,
15. Apr. 1680 (Kopi B. S. 210); 26. Ju n i 1680; 17. Febr. 1681 (Kopi B. S. 209,
219, 24 8); Supplik 15. F e b r. 1681 (S. 244). — 4) C ragii A dditam . III. S. 122; R ø r
dam IV. S. 8. — 5) R ørdam II. S. 191. - G) R ørdam II. S. 218, 1 9 ; III. S. 216.
305