![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0319.jpg)
300
Jægermesterens og Overforsterens Samtykke. Under
6
. Febr. 1713 sup-
plicerede da Konsistorium til Kongen, at Universitetet fremdeles efter
Fundatsen maatte nyde og bruge sit Gods med. samme Privilegier og Her
ligheder som Adelen. Denne Supplik tilstilledes Jægermester Barnewitz,
som afgav sin Erklæring derom den 16. Febr 1713, hvorpaa Konsistorium
replicerede den 11. Marts. Derefter ophørte Forhandlingerne indtil videre;
men Striden var dog paa ingen Maade endt; thi den 3. Decbr. 1714 saa’
Universitetet sig nødsaget til at klage hos Overjægermester, Grev Keventlov,
over, at Skovrider P. J. Vedsted havde understaaet sig at afhugge
Stempel og Nummer af alle de Træer, som vare udviste i Jyderup Skov,
hvorfor Hs. Excellence anmodedes om at beordre Skovbetjentene til ikke
at befatte sig med Universitetets og Kommunitetets Skove. I Erkjen-
delse. af det berettigede i denne Fordring har Hs. Excellence uden Tvivl
efterkommet den; men 10 Aar efter indgav han en Forestilling til Kongen
om at maatte erholde den Ret til at øve Inspektion og foretage Udvis
ning i de omhandlede Skove, som den gjældende Ret ikke hjemlede ham.
Memorialen sendtes ved Rtk. Skr. 15. Febr. 1724 til Konsistoriums Erklæ
ring, som under
6
. Marts s. A. *) fraraadede Foranstaltningen. Derpaa
faldt kgl. Resol. 26. Apr. 1725, lydende: Vi ville allernaadigst, at Fun
datsen strikte skal følges, saa at Universitetet og Kommunitetet ikke
betages noget af den Ret, som de have til at lade Bønderne nyde den
Udvisning, som dem tillægges, alene at Overførsteren i Anledning af Skov
forordningen ved Udvisningen er overværende for at se derhen, at Skoven
ikke forhugges til Upligt2).
Hermed var den Strid i det væsentlige end t; men senere udbrød en
ny Strid angaaende Retten til Bøder for ulovlig Skovhugst, som vil blive
omtalt neden for.
§
54
.
1. J o r d e g o d s e t . — Fortsæ ttelse.
H e r l i g h e d e n .
Hvad den til Ejendomsretten over Godset knyttede Herlighed angaar,
have Professorerne mangfoldige Gange med apodiktisk Sikkerhed paastaaet,
at de fundatsmæssig besad Godset med a d e l i g F rihed3), og denne
Paastands Rigtighed er bleven godkjendt af Stampe, efter hvis Erklæ
rin g 4) det er klart af Universitetets ældre og nyere Fundatser og P ri
vilegier, at Universitetet har sit Jordegods med alle adelige Friheder og
Rettigheder, Jagten alene undtagen. Men spørger man, hvor egentlig
den positive Hjemmel for denne Paastand findes, turde Svaret falde noget
vanskeligt. Thi Fundatsen af 1539 siger vel, at Universitetets Bønder i
en vis Henseende skulle nyde samme Frihed som Adelens; men dermed
er Paastanden selvfølgelig ikke bevist, og andre Lovbestemmelser, som fra
først af positivt hjemle den, findes ikke. Yilde man lægge Yægt paa,
b K opi B. — J) K opi B. S. 711— 12. — 3) Jfr. lige oven fo r og Supplik 8. Mai
1761, som vil blive om talt neden for. — 4) III. S. 501,