321 / 420
302
skulde nyde samme Frihed som Adelens; men desuagtet turde det være
fuldt saa korrekt at betegne den omspurgte Frihed som kirkelig Frihed
i Betragtning af, at det var de tidligere kirkelige Korporationers F ri
hed, der dels udtrykkelig ved den lige foran citerede Bestemmelse i
Fundatsen af 1571, dels sædvansmæssig overførtes paa Universitetet. En
saadan Overførelse have vi tidligere set Exempler paa, og Analogien
deraf turde det ligge nærmest at fastholde ogsaa paa dette Punkt. Der
efter vil det kunne forstaas, at og hvorfor Universitetets Herligheds
rettigheder ikke ere bievne berørte af Grundloven 1849 § 97, medens
de maatte være bortfaldne, dersom de havde været „adelige“ Rettig
heder.
Herligheden haves ogsaa over det bortarvefæstede Gods, for saa vidt
den ikke særlig er bleveu afhændet1), eller Universitetet godvillig har
opgivet de deri indeholdte Beføjelser.
Hvad Herlighedens Indhold og Omfang angaar, mærkes, at Univer
sitetet ikke var i Besiddelse af Birkeret. Det var en ligefrem Umulig
hed paa Grund af Godsets Egenskab som Strøgods. Bønderne bleve
derfor sagsøgte og dømte ved de almindelige Herredsting2). Derimod
besad Universitetet
1) J a g t r e t t e n . Til Hjemmel for denne Paastands Rigtighed behøve
vi blot at henvise til, hvorledes Frederik II. netop iværksatte Mageskiftet
i 1561 for at komme i Besiddelse af Jagtretten paa det Universitetet til
lagte Knardrup Klosters Jorder3). Stampe4) siger, at Kongen til Dels skal
have tilforhandlet sig Jagtretten af Universitetet; men omen slig Handel
er os intet bekjendt. Derimod er det vist, at Rettigheden ved Suveræni
tetens Indførelse uden videre forudsattes at være tilfalden Kongen som
indbefattet under de Regalier, hvorom Kongelovens Art.
6
taler, og at
Kongen udtrykkelig hævdede sin Ret til Jagten paa Universitetets og
Kommunitetets Godser ved Forbud 23. Jan. 1666 samt Fdg. 18. Apr.
1732 § 18. Ved Fdg. 20. Maj 1840 §
6
gjenerhvervedes den vel for
Universitetet, men blev derefter uden Yederlag overladt Arvefæsterne paa
dets Godser5).
2) F o r s t r a n d s r e t , som kun omtales et enesteSted i Kilderne6),
har Universitetet ligeledes frivillig givet Afkald pa a7).
O R esol. 2. Jan . 1835. — 2) A. C. 18. O ktbr. 1628: Tli. N ielsen, H erred sfoged
i V alb o rg H erred , b a r døm t U n iv ersitetets B ønder til a t grave p a a F re d e rik sb o rg ,
h v ilken D om sk al ap p elleres til L an d stin g e t, efterdi den e r im od Kgl. M aj.s F u n d ats,
og U n iv ersitetet ik k e h a r bekom m et noget B rev om saa d a n t A rb ejd e; 21. M aj 1645:
R in g sted H erred sfogeds D om , som h a r tild øm t to U niversitets-B ø nder a t svare fuld
S k a t a f deres G aard e, sk a l stæ vnes til L an Isting, o. s. v. — 3) R ø rdam II. S. 47.
— 4) E rk L III. S. 191. — 5) L in d e: M eddel. 1849—56 S. 950— 51 N ote. — 6) A. C.
10. Jan . 1767: P a a U n iv ersitetets G ru nd ved T om m estrup e r stra n d e t e t S tykke
T øm m er p a a 16 A lens L æ ngde. F og den sk al skrive til Am tm anden, a t da U niver
site te t i H enho ld til sine P riv ile g ie r efter forudg aaend e B ekjen dtg jø relse i A viserne
og lovlig T ids F o rlø b a g ter a t tilegne sig det, vilde det ikke u n dlade i H enhold
til F dg. 21. M arts 1705 A rtt. 6 og 11 a t in d b e re tte saa d a n t m ed T ilb u d om a t svare
T o ld en af samm e S tykke Tømm er. — 7) L in d e: M eddel. 1849— 56. S. 943—45,