320 / 420
301
at Knardrup Kloster i Fundatsen skjænkes Universitetet cum omnibus
suis juribus, da brister dette Argument i Betragtring af, at St. Claræ
Kloster, som erhvervedes i Stedet for samme, kun overdroges Universitetet
med al dets Bente og rette Tilliggelse, uden at der var Tale om nogen
„Herlighed“ over Godset1). Naar den anførte Paastands Rigtighed des
uagtet er bleven erkjendt ved Aarhundreders Retsbrug, kan man dertil
kun sige, at den almindelige Retsbevidsthed har indrømmet Universitetet
en privilegeret Stilling eller, om man vil udtrykke det i Overensstemmelse
med almindelig Sprogbrug, at den er bleven sædvansmæssig hjemlet.
At vi her maa ty til Sædvanen som Retskilde, bor ikke forundre; thi det
samme finder Sted paa saa mange andre Punkter. Hvor er den oprindelige
Hjemmel for, at en privilegeret kunde udøve Kaldsret eller Sigt- og Sage-
faldsret, skjønt han ikke ejede nogen komplet Sædegaard2)? Hvor er
den oprindelige Hjemmel for Skifteretten, som enhver Husbonde øvede,
længe førD . L. 5—2—90 og N. L. 91 udtrykkelig bekræftede den? eller for
den jorddrotlige Overformynderibestyrelse, somD. og N. L. 3—17—32 kun
i Forbigaaende hentyder til? Svaret paa disse Spørgsmaal maa i alle
Tilfælde lyde: Sædvanen har hjemlet den, hvilket igjen vil sige, at den
Bevidsthed har gjort sig gjældende hos alle vedkommende, at de paa-
gjældende burde have den omspurgte Ret eller øve den paagjældende
Pligt, og derfor er en dermed stemmende Ordning bleven gjennemført
uden noget udtrykkeligt Tilsagn eller Paalæg, i det Lovgivningen har
nøjedes med bag efter udtrykkelig eller forudsætningsvis at godkjende den
bestaaende Tilstand. Som et Exempel, der afgiver Bevis for det anførte,
kan fremhæves, at Kong Hans’s Gavebrev angaaende Faxe Kirke ikke
særlig taler om Raadigheden over Kirkegodset3); men i 1587 erklærede
dog Frederik II., at hans Forfædre havde skjænket Faxe Kirke til Uni
versitetet med jus patronatus og al samme Kirkes Herlighed og Tilliggelse4),
ligesom han selv ved Kgbrev 22. Avg. 15735) havde bekræftet Univer
sitetets Herligheds-Ret til alle dets øvrige Kirker6). End videre er det
indlysende, at Fundatsen af 1539 saa vel som Mageskifterne af 1561
og 1563 efter deres ligefremme Indhold ikke kunne paakaldes som
Hjemmel for Universitetets Herlighedsrettigheder over Godset; men
disses Tilværelse erkjendes dog i Fundatsen af 1571, som siger, at hver
Professor skal nyde, bruge og beholde det hans Professorat tillagte
Gods med Landgilde, Rente og H e r l i g h e d som af andet Universitets-
Gods e f t e r F u n d a t s e n og Roskilde Kapitels Privilegier og Friheders
Lydelse.
Naar man fra gammel Tid har betegnet den privilegerede Raadighed,
der efter det anførte tilkom Universitetet over Godset, som adelig Frihed,
da er det vel forklarligt, naar henses til Adelens privilegerede Stilling
og Fundatsens Ytringer om, at Universitetets Bønder i en vis Retning
') R ø rdam IY . S. 180. — 2) Stam pe E rk læ rin g YI. S. 212. — 3) Y erlauff S. 83.
— 4) R ørdam IY. S. 356, jfr. 352. — 5) R ørdam IV. S. 248. — 6) Jfr. A, C.
27. Ju li 1631.