318 / 420
299
pengex), med Rektors Mærke, hvorfor det gav Anledning til en Reprimande,
da Professorerne engang havde tilladt deres Foged at indbrænde med deres
Præbendemærker2). En Undtagelse fandt knn Sted i Henseende, til det
filosofiske Fakultets Skove, hvor Dekanen lod indbrænde. Bønderne paa
Universitetets Gods vare forpligtede til at drive deres Svin paa Univer
sitetets Skove 3), og Universitetet fik hvert ottende deraf. Rektor paa
hvilede det fra først af at være personlig til Stede ved Indbrændingen,
ligesom han endnu i senere Tider synes at have været personlig til Stede
ved Svinenes Optagelse, ogsaa kaldet Svinejagten4). Om Fordelingen
kan mærkes A. C. 21. Septbr. 1715: Distributio porcorum skal ske,
som altid har været brugeligt, saaledes, at de 4 theologi, Juristen og
2
medici,
6
philosophi consistoriales og novus philosophus skulle
alle have lige meget, og Pædagogerne Halvdelen, metaphysicus ingen;
21. Novbr. 1724: Af Universitetets Oldensvin, 46 i Tallet fra to Fogde-
rier, tager Rektor det bedste forud; de andre fordeles efter Lodtrækning
saaledes, at de 13 consistoriales og novus philosophus tage hver 3, og 2
extraconsistoriales, pædagogus I et II tilsammen 3. Af facultatis philo-
soph. Oldensvin,
8
i Tallet, tage de
6
consistoriales, novus philosophus
samt pædagogus I og II hver 1. Og siden Delingen falder saa lige ud,
faa Pedellerne denne Gang intet.
Udvisningen af Brænde skete ligeledes af Rektor, og i Skovene
paa præbendæ sex af Dekanen5). Den 20. Febr. 1630 vedtoges en Kon
stitution, hvorefter hver Doktor aarlig skulde have 30 Læs, en Ordinarius
magister 20, en pædagogus 10, Rektor derimod 50 Læs. Men denne
Konstitution abrogeredes igjen den 9. Apr. 1631. I senere Tider blev
Udvisningen endog indskrænket til kun at ske hvert tredje A a r6). Ege
træer maatte derhos ikke udvises uden i Tilfælde af sær casus efter
Konsistoriums Slutning7).
Udvisningsretten i Universitetets Skove omtales ikke særlig i Skov
forordningerne af 1687 og 1710, og denne Tavshed gav Anledning til
en lang og forbitret Kamp mellem Universitetet og Forstvæsenet, der
formente sig berettiget til at udvise ogsaa i dem, hvilken Paastand Kon
sistorium haardnakket bekæmpede.
Striden begyndte alt i 1713, da Skovrider N. Olufsen tilmeldte
Dr. H. Bartholin, at der til Tinge var læst Forbud mod, at noget maatte
skoves eller bortføres af Universitetets og Kommunitetets Skove uden
S eptbr. 1629: F o g d en skal tilta le B ønderne, fordi de ik k e have p lu k k e t N ød der
e fte r T ilsigelse. — ‘) A. C. 28. S eptbr. 1644, 20. O ktbr. 1652, 5. O ktbr. 1720. —
2) A. C. 20. Novbr. 1650. — 3) A. C. 21. O ktbr. 1683. — 4) Jfr. R ø rdam I.
S. 659; II. S. 369.
A. C. 11. N ovbr. 1675: B evilget R e k to r 6 R ig sd aler R ejse
penge foruden de sæ dvanlige 5, n a a r V in te rre jse r om O lden forefalde. — 5) Se
næ rm ere K onst. 1662 og 1667, jfr. A. C. 28. Ju n i 1721: B iskop W orm p a a ta g e r
sig a t udstem ple T ræ er. — B) A. C. 28. Ju n i 1721: E n vis M æ ngde B ræ nde og
G avntømm er assign eres enhver Professors B ønder, som b a n selv k a n fordele im ellem
dem.
D e refter sk al ingen U dvisning ske før 1724 og frem deles h v ert tred je
A ar. — 7) A. C. 23. Septbr. 1693.