316 / 420
297
Frigivelse efter den Tid knn fandt Sted i Følge kgl. Bevilling, ved hvilken
det i Reglen bestemtes, at den paagjældende skulde give et Beløb af 80
eller 100 Rdlr. til øde Gaardes Forsyning1).
Vornedskabet hævedes ved Fdg. 21. Febr. 1702; men efter at Fdg.
22. Febr. 1701 havde indført Stavnsbaandet, finde vi atter Exempler
baade paa „Frigivelse“ 2) og i Særdeleshed paa „Mageskifter“ af Bønder
karle lige indtil 17883).
I Henseende til den civilretlige Raadighed over Godset, kan skjelnes
mellem Ager og Eng paa den e n e , Skovene paa den anden Side.
For de førstnævnte Bestanddeles Vedkommende erindres det specielle
Paalæg i Fundatsen 1571, at ingen maatte gjøre sig Avlsgaarde af det
Præbenderne tillagte Gods, men skulde besætte det med Bønder og lade
dem nyde det for den sædvanlige Landgilde, hvilken Regel Professorerne
holdt sig strikte efterrettelig ogsaa for Fællesgodsets Vedkommende4).
Deres Raadighed over de paagjældende Jordbrug bestod derfor til alle
Tider hovedsagelig i at bortfæste dem, hvilket derhos altid skete for
sædvanlig Landgilde. Den 17. Juli 1633 proponerede vel Prof. jur. Klaus
Plum om Afgiftens Forhøjelse af en Gaard, som kun svarede 1 Rdlr.,
medens andre lignende svarede betydelig mere; men Professorerne mente,
at det var bedst at blive ved den i Jordebogen bestemte Afgift. Endnu
i 1771 erklære de aldrig at være gaaede ud over dennes Størstemaal. Paa
den anden Side konkluderedes den 21. Decbr. 1695, at ingen maatte
bortfæste nogen Bondejord under den i Jordebogen antegnede Afgift5).
Stædsmaalets Størrelse var i ældre Tid efter Omstændighederne fra 2 til
100 Rdlr.
At Erstatningen, der tilstodes for samme i 1795, udgjorde
6
Rdlr. pr. Td. Hartkorn, er alt oven for omtalt.
I Henseende til de forskjellige Landgildespecies kan mærkes Be
stemmelsen i Fundats 1571 om Smørrente og Bolsvin, som Professorerne
kunde dele imellem sig mod Fradrag i Lønnen, samt om Lam, Gæs, Høns,
Gjæsteri og Havre, som de fik i Tilgift. -
Foruden Landgilden maatte Universitetets Bønder endnu yde Ægter
til Professorerne og Godsets Behov, i Særdeleshed til Befordring af
Rektor og Universitetets Betjente6), til Hjælp ved afbrændte Bygningers
Opførelse o. s. v. Extraordinært kom dertil Ægter for Patronen7). Men
dog vare deslige Ægter, som vi derhos tidlig finde afløste mod en Penge
afgift8), for intet at regne i Sammenligning med det Hoveri, som Hoved-
gaardsbønderne maatte svare, og med en vis Satisfaktion kunde derfor
Konsistorium i 1770 svare paa Hoverikommissionens Forespørgsel, at
Hoveri ikke fandt Sted paa Universitetets Godser.
for 2 A a r siden, jfr. A cta s. I). — ') Kgl. K onfirm . 10. M arts 1685 (Sj, R .); B evil
ling 14. M arts 1695; 30. Apr. 1723. (K opiB . f. 199, 576). — 2) F rilied sp as 22. S eptbr.
1753 for en H usm andssøn (Kopi B. S. 273). — 3) Jfr. f. E x. K opi B. 1767— 70 S. 654.
— 4) K on stit. 10. M arts 1662 A rt. 7. — 6) Jfr. A. C. 11. S eptb r. 1625. — 6) R o r
dam III. S. 459. A. C. 29. M a rts 1609; ovfr. II. S. 289. K on stit. 10. M arts 1662
Art. 9. — 7) Ovir. I. S. 150 og S. 163. — s) A. C. 7. D ecbr. 1650: R e k to r p ro pon e
rede, a t U niversitetets B ønder ville væ re fri fo r Æ g t, A rbejde og R ejser, un d tag en
fo r F og den, mod a t svare 4 R d lr. aarlig . B evilges forsøgsvis p aa et Aar.
ii.
38