311 / 420
292
imidlertid lang Tid. Prof. jur. Nørregaard var den eneste, som i 1797
frivillig opgav sit mod at sættes paa en fast Gage af 1200 Rdlr. De
øvrige bleve først inddragne ved Vakancer, det sidste i 1831.
Efter Korporas Inddragelse tilfaldt Jordegodsets Indtægter Univer
sitetets almindelige Kasse og anvendtes til Dækning af dets alminde
lige Fornødenheder.
I Henseende til Jordegodsets Forvaltning maa først mærkes, at der
ikke gjaldt særlige Regler derom i Tiden før 1571 og efter Korporas
Inddragelse; thi den var da i Hænderne paa de samme Myndigheder,
hvem Forvaltningen af Universitetets øvrige Formue var underlagt. Men
efter 1571 indtraadte, som foran paavist, den Særlighed, at den enkelte
Professor havde den specielle Forvaltning af sit Præbende, medens Kon-
•sistorium med Rektor i Spidsen administrerede Fællesgodset. Efter 1662
indskrænkedes dette sidste imidlertid til kun at omfatte Præbende Tved
og de Bestanddele af det sjællandske Jordegods, der ikke optoges i Pro-
kuratorieinddelingen, navnlig Skove og Søer G. Resten forvaltedes af de
enkelte Professorer som beneficiarii, dog under Tilsyn af Konsistorium,
der erstattede Statstilsynet og derfor kunde nedlægge sit Veto mod alle
saadanne Dispositioner, der kompromitterede det samlede Universitets
Interesse i den enkelte Formuebestanddels Bevaring3).
Til Hjælp ved Jordegodsets Forvaltning havde Universitetet i Tiden
før
1660 sin Foged (præfectus) eller Ridefoged. Den sidste Benævnelse
foiekommer første Gang i en Beskikkelse for Aar 16183), som ogsaa er
den føiste, der paalægger Fogden at holde en Hest, Bønderne dermed at
skaane.
logden omtales ikke i Fundatsen af 1539, der kun nævner Kvæstor
(thesaurarius sive oeconomus), men har dog existeret lige fra den Tid,
da Universitetet erhvervede Knardrup K loster4). Oprindelig var hans
Hverv væsentlig forskjelligt fra Kvæstors, der havde at forvalte Univer
sitetets almindelige Økonomi5), medens Fogden kun havde at varetage
det specielle Tilsyn med Jordegodset; i Tidens Løb blev imidlertid For
holdet det, at begge Bestillinger forenedes hos samme Person6), hvorfor
alleiede Fundatsen af 15/1 taler om Kvæstor eller præfectus universi-
tatis, og endnu senere bortfaldt Kvæstorembedet ganske, medens dets For
retninger deltes mellem Rektor og Fogden; men den sidstes Hoved-
hveiv vedblev dog ogsaa efter den Tid at være Godsforvaltningen, og
derfor er der Grund til at omtale ham her i Stedet for ved Fremstil
lingen af den almindelige Formueforvaltning.
Om Fogdens Rettigheder og Pligter i den ældste T id, da han
indtog en underordnet Stilling, er intet særligt at bemærke. Først efter
at ved Aar 1600 hans Embedes Betydning var voxet paa den foranførte
Maade, skjænke Konsistoriums Protokoller ham større Opmærksomhed, og
O C o n sist. 1662 A rt. X IX . - 2) F d ts. 7. M aj 1788 K ap. V II § 8 og neden for.
— ) R ørdam III. S. 649. — 4) R ørdam I. S. 656; jfr. IV. S. 15, 67, 78. — fl) R ø r
dam I. S. 650; II. S. 659, 667. — 6) Jfr. R ø rdam II. S. 661, 669; III. S. 647