309 / 420
2 9 0
1662 1). Spørge vi om den Forandring i Retstilstanden, som derved be
grundedes, lyder Svaret:
1) Den ny Fordeling indbefattede ikke blot Bønderne, der tidligere
havde været in procuratoriis professorum, men ogsaa dem, der havde
været in procuratorio rectoris1) saa vel som præfecti2) samt havde ligget
til Formstikkerens Vikarie.
Uden for Delingen blev af det sjællandske
Jordegods kun Skove og Søer.
2) Hoveddelingen skete i 3 Klasser eller Fakulteter, og hver Klasse
deltes igjen i 4 lige Lodder. Inden for de enkelte Klasser fordeltes atter
de enkelte Professorers Lodder, saaledes at hvert Medlem af facultates
superiores fik 3 Dele, naar hver ordinarius philosophus fik 2, og hvei
pædagogus 1 Del.
3) Den Lod, som herefter tilfaldt den enkelte Professor, tog han
selv under sin Administration og oppebar samtlige visse og uvisse Ind
tægter deraf, hvorhos
4) den beregnede Indtægt af det assignerede Gods toges i fuld Be
taling af ham for hans Løn, saaledes at han i Følge den udtrykkelige
Bestemmelse i Konstit. Art. 5 ordentligvis ikke havde noget Krav paa
Fælleskassen for mulige Udeblivelser eller Mangler, undtagen for saa vidt
Konstit. Art. 3 selv havde anerkjendt de 2 Teologers,
6
Filosoffers og
3 Pædagogers Krav paa et Supplement, i det den beregnede Indtægt af
Prokuratorierne ikke strakte til deres fundatsmæssige Løns Betaling.
Forskjellen anvistes dem da til Betaling paa den tidligere Maade i Land
gilde, pensiones pastorum, Jordskyld o. s. v.; men da disse Indtægter
vare extra canonem, havde de i Tilfælde af deres Udeblivelse Regies
til fiscus. Derimod kunde samme Regres kun aldeles extraordinært til
komme Professorerne med Hensyn til Indtægter in canone, nemlig naar over
ordentlige Ulykker indtraadte, i det f. Ex. den Landsby, der hovedsagelig
udgjorde en enkelt Professors procuratorium, blev ruineret ved Brand eller
Fjendevold; i saa Fald skulde han nemlig have Erstatning af Fælleskassen.
Naar bortses fra Muligheden af en Statsstyrelse, der den Gang og
endnu langt senere laa ganske uden for Synsvidden, var vist nok den
her omhandlede Ordning den bedst mulige. Den holdt sig derfor ogsaa
i det væsentlige uforandret gjennem Resten af det 17. og saa godt som
hele det 18. Aarhundrede, i det Fundatsen 31. Marts 1732, som tidligeie
paavist3), lod Ordningen bestaa fuldstændig urørt.
Tanken om en Forandring deri ved Korporas Ophævelse og Ind
tægternes Inddragelse i en fælles Kasse fremtræder første Gang i den
Struenseeske Periode, i det Biskop Gunnerus s Plan ikke undlod at
medtage ogsaa denne Reform 4) ; men foreløbig blev det ved Tanken, i det
endnu Fundats
7
. Maj 1788 Kap. VII §§
6
og
8
kun indeholdet en fjæin
Hentydning dertil5); først i 1796 blev den realiseret.
') E ngelstof't: A nn aler 1810 2. S. 176; ovfr. II. S. 35 N . 3 — 2) R ø rdam IV .
S. 433. — O Ovfr. I. S. 103— 4. — J) N y CTUP : A n n aler 8 .3 8 1 og 395. — ) I- 8 .1 1 4 .