310 / 420
291
Af forskjellige Kjendsgjerninger synes at fremgaa, at Karl Fr. Trant
navnlig liar været virksom derfor1), i det lian alt i 1790 anbefalede Re
formen i sit Skrift: Über Schulen und Schulanstalten S. 1 3 4 - 3 5 ; men
formelt var det dog Patronen, Hertugen af Avgu stenborg , som bragte
Sagen paa Bane i den til Universitetets og de lærde Skolers Forbedring
nedsatte Kommission3). Denne enedes da om en Forestilling, som er
underskreven af Hertugen, C. v. Brandt, Sulim, Trant, J. Gr. Moldenhavei,
Riisbrigh og Jak. Baden tillige med Sekretæren K. L. Rahbek, og i Hen-
• seende til de her hen horende Punkter lyder saaledes:
„Universitetets Uformuenhed ved dets nuværende okonomiske Ind
retning og Indkomsternes nærværende Fordeling saa vel til selv at lønne
det nødvendige Antal af Lærere som til at bestride dets andre f or nødenheder; Uligheden i hin Fordeling, foranlediget ved Professorernes,
ulme Kyndighed i at administrere Jordegods ; Hensigtsstridigheden i den
hele Indretning, dels for saa vidt de akademiske Lærere ved den bebyrdes
med smaalige, upasselige, ofte fortrædelige Sysler, dels for saa vidt den
unddrager Regeringen, — som tillige med Almenvæsenets Fornødenheden
ogsaa maa kjende alle Hjælpekilder til disses Bestridelse, - Oversynet
over Akademiets økonomiske Tilstand, disse og adskillige andre Betiagt-
ninger, som det her turde blive for vidtløftigt at anføre, have bevæget
Præses i Kommissionen over Universitetet og det lærde Skolevæsen at
anbefale denne Gjenstand til denne Kommissions samtlige Medlemmei s
alvorlige Undersøgelse. Efter hans Mening kunde ovenangivne Ulejlig-
heder "hæves, naar Universitetets ogsaa i Henseende til Forvaltningen
mellem professores ordinarios delte Formue forenedes i en eneste f ond og
overgaves en fælles Forvaltning, der maatte udbetale hver Professor, hvad
Løn ham allernaadigst maatte blive bestemt
Kommissionen har under nogle nøjere Bestemmelser og Iillæg, som
her neden foredrages, bifaldet dette Forslag, og det er da fra den hele
Kommission, at herved allerunderdanigst indstilles :
„Om ikke herefter det kjøbenhavnske Universitets Formue maatte forenes
i en eneste akademisk Fond og overgives Kvæsturen til Forvaltning mod en
Godtgjørelse af to Procent af hvert Professorats samtlige Indkomster i Be
tragtning af det derved forøgede Arbejde“.
Men da Retfærdighed synes at kræve, at de nærværende professores
ordinarii beholde alle dem af Deres kongelige Majestæt forundte eller
stadfæstede Fordele og Indkomster, er Kommissionen af den Mening, at
hin Forandring kun kan ske efterhaanden, som de nærværende professores
ordinarii ved Døden eller paa anden Maade fra Universitetet afgaa. Vi
indstille derfor:
„Om det ikke skulde paalægges Kvæsturen, naar en af de nærværende
professores ordinarii dør eller afgaar, og saa snart Naadsensaaret er ud
vundet, til ovenangivne Øjemeds Fremme at inddrage, oppebære og consi
storio at beregne det fulde Beløb af det derved ledigblivende corpus, Tiender
og øvrige Indkomster.
Denne Forestilling blev gjennem Kancelliet forelagt Kongen, som
bifaldt den ved Resol. 25. Novbr. 17963). Inddragelsen af corpora tog
>) B aden: Jo u rn a l V I. S. 189; ovfr. I. S. 112. — 2) Ovfr. I. S. 179— 80.
3) Ovfr. II. S. 46.