312 / 420
293
lians Retsforhold belyses klart ved de i Kopibøgerne optagne Kaldsbreve
og Reverser1).
I Henseende til hans personlige Stilling mærkes, at han som Uni
versitetets Bestillingsmand var dets supposition og som saadant Medlem
af det akademiske Samfund2).
Hans Indtægter stege efterhaanden saaledes, at han foruden fri
Bolig erholdt 80 Rdlr. aarlig, 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg, 30 Tdr. Havre3),
en Fjerding Smør, sædvanlig Skriver-Skjæppe og -Penge foruden sædvanlig
Fogedrettighed, nemlig Tiendedelen af alt uvisse, Stædsmaal, Sagefald
samt andet, som faldt, „naar han paa Skiftet efter Bønderne var til
Stede og hjalp Universitetets fælles Gods“ 4). Til hans Forretninger hen
hørte navnlig ogsaa at føre det almindelige Regnskab over hele Godsets
visse saa vel som uvisse Indtægter. De visse Indtægter, hvoriblandt
navnlig Landgilden, maatte han derhos indkræve og eventuelt inddele,
men ikke selv oppebære, da Kaldsbrevene udtrykkelig paalægge ham at
henvise Yderne til Betaling hos rette vedkommende.
I Kaldsbrevene
af 1624 og 1630 nævnes som vedkommende baade procurator og præ-
bendatus, men i Kaldsbrevet af 1651 kun den første, hvorfor det maa
antages, at Fogden i den senere Tid ikke havde med Indkrævelsen af Præ-
bendernes Afgift at bestille, ligesom han i Følge Kaldsbrevenes klare
Ord ikke havde at overvære Skifterne paa Særgodset. Med dette havde
saaledes Universitetets Foged i det hele taget intet at bestille, men det
var overladt de enkelte Professorer selv at antage en Foged dertil, som
dog i Følge Kaldsbrevenes udtrykkelige Tilladelse ogsaa kunde være
Universitetets Foged. Da herefter flere eller færre Professorer kunde
holde en særskilt Foged ved Siden af den fælles, bliver det forklarligt, at
samtidig med, at Samuel Thomsen var Universitetets Foged, Aage Mikkelsøn
siges at tjene Professorerne i samme Egenskab15).
De uvisse Indtægter af Fællesgodset oppebar Fogden i Reglen selv,
dog med Undtagelse af Stædsmaalet, — da det udtrykkelig var forbudt ham
selv at bortfæste eller bortleje noget, men han i Stedet derfor havde at
henvise vedkommende til Rektor, — saa vel som af Sagefaldet, da det ud
trykkelig var forbudt ham at afslutte Forlig om Bøder.
De ældste Kaldsbreve paalægge endelig endnu Fogden forskjellige
Godset uvedkommende Bestillinger, navnlig at opkræve Jordskyld og Hus
leje samt Studiiskat og føre Regnskab over Indtægterne deraf, men disse
Paalæg omtales ikke i Kaldsbrevet af 1651.
Den i samme Aar udnævnte Ridefoged fik Kvittering for sin Be
stilling den 31. Maj 16626), og derefter er der vist nok i lang Tid ikke
*) R ørdam IV
S. 648—4 9 ; K aldsbrev fo r Povl Povelsøn m ed lians R evers
19. Jan . 1624 (Kopi R. S. 177); for K risten Jen sø n 13. S eptbr. 1630 (S. 271); for
Sam uel Thomm esøn 17. Maj 1651 (K opi B. S. 147). Im ellem begge de sid stn æ vn te
fungerede en F og ed ved N avn H ans M a tz en ; m en lians K aldsbrev e r ikke op tag et
i K opibogen. — 2) I S. 318 N. 10. — 3) 1 1605 v a r L ønnen k u n 60 R d lr. og 25 T dr.
H avre; R ørdam III. S. 648. — 4) Jfr. K aldsbrevene. — 5) A. C. 20. N ovbr. 1650-
ovfr. I. S. 8 N. 3. — fi) A. C. 14. Ju n i s. A.