308 / 420
289
Den 25. Juni 1625 forhandledes nemlig om, hvorledes man kunde
forekomme den store Gjæld og Eestans, som Universitetet beholdt hos
Fogderne, samt hvorledes de øde Bøndergaarde kunde ophjælpes. Og
næsten alle vare da enige om, at enhver lige saa vel kunde forestaa sit
procuratorium som præbendam, og at hver selv skulde have Ægter af
Bønderne, saa at den ene i sit procuratorio stod den anden bi, naar
Behov gjordes1). E l l e r s s k u l d e e n h v e r b e t i m e l i g g j ø r e m a g
n i f i c o r e c t o r i E e g n s k a b f or d e t u v i s s e , s om f a l d t og h ø r t e
til Distributs; dog Skovene skulde Eektor alene befatte sig m ed; og
skulde alle øde Gaarde hjælpes det mest mulige, paa det enhver kunde
tage alt sit procuratorium for fulde. E l l e r s s k u l d e U n i v e r s i t e t e t
s t a a d e r f o r , h v i s b e f a n d t e s b e v i s l i g t i k k e at k u n n e b e
komme s .
De fremhævede Steder vise formentlig baade, at Anvisningen kun
strakte sig til de visse Indtægter, og at den ikke var nogen datio
in solutum, men at vedkommende Professor havde Krav paa Fælleskassen
for de Indtægter, han ikke fik ind af Prokuratoriet, ligesom han omvendt
maatte tilsvare den et muligt Overskud. Til Overflødighed godtgjøres
disse Sætningers Eigtighed paa det klareste af Universitetets almindelige
Eegnskaber, som indeholde staaende Opgjørelser mellem Prokuratoriernes
Indehavere og Universitetskassen. Disse Opgjørelser vare imidlertid en
Skyggeside ved Ordningen, i det de voldte et ulideligt Besvær for Eektor,
som alt i Forvejen var plaget tilstrækkelig med hele Fællesgodsets Ad
ministration. En Lettelse af hans byrdefulde Hverv fremhæves derfor
ogsaa sorfi et udtrykkeligt Motiv i Konstitutionen af 1662. Hertil kom
end videre, at Professorernes Eegreskrav til Universitetets Kasse var alt
andet end gavnligt for denne, da de som Følge deraf ikke vare tilstræk
kelig ivrige for at faa Indtægterne inddrevne, saa at Eestancerne jævnlig
vare store. Derfor finde vi alt i isåret 1625 forhandlet om en Keform
af den bestaaende Ordning, og i Aaret 1627 blev denne Forhandling
gjenoptaget, i det Eektor proponerede, om ikke enhver af Professorerne
lige saa vel kunde forestaa sit procuratorium, som det skete i Præbenderne,
og bleve i den Anledning nogle Artikler læste og ventilerede, som vare
konciperede af Eektor paa magnifici cancellarii gode Betænkende
2
j. Den
9. Juli bleve de paagjældende Artikler af det ganske consistorio bevilgede,
og den 25. s. M. ventileredes nogle ny Artikler vedrørende samme Æmne,
som kunde lægges hos de forrige; men videre kom Sagen heller ikke den
Gang. Først i Aaret 1662 blev den endelig gjennemført ved den betyd-
ningsfuldeste af alle Universitetets Konstitutioner, vedtaget den
10
. Marts
') A. C. 29. A ovbr. 1625: B leve U n iv ersitetets B ø nder ex æ quo distribu erede
m ellem p ro fesso res, som nu ere i R oskilde, a t føre cleres Gods til K jøbenhavn og
dem p a a la g t in te re a for ingen andre a t gjøre R ejser.
Og beh o ld t fø rst h v er sine
i sit p ro c u ra to riu m ; dern æ st fik m agnif. til H jæ lp le ti p ro cu rato rium . M ag. J . E rasm i
G ræ ci p ro cu rato rium og Dn. episcopus H eb ræ i; blev siden ib la n d t dem a lle skiftet,
saa a t hv er fik deraf to. — 2) A. C. 12. M aj 1627.
1L
37