305 / 420
286
udskiftedes, som i de allerede udskiftede paa samme Maade, som sket
var i Frederiksborg og Kronborg Amter. Derhos skulde Hegn indrettes,
Pile og andre nyttige Trær opelskes, Haver indrettes samt i Særdeleshed
jordløse Huse efter Mulighed overalt forsynes med Jord, i det der ud
lagdes lige saa mange Huslodder paa 3 å 4 Tdr. Land, som der var
Gaarde paa Godset. Til Gaarden, hvor fra Jorden var taget, skulde Hus
manden aarlig erlægge 4 Edlr , dog saaledes, at de første Husmænd ikke
svarede mere, end de hidtil havde ydet af Huset i Byen, og Nybyggere,
der ikke hidtil havde haft noget Hus, aarlig svarede
2
Edir. fol
deres og Enkes Livstid. Hvis ingen Husmand strax meldte sig, skulde
Lodden dog holdes til Disposition, indtil nogen indfandt sig 1).
3
) Efter
at de foran nævnte Foranstaltninger vare fuldførte, og eventuelt i Folge
den senere kgl. Kesolution 15, Juni 1804 alt forinden, skulde der gives
saa vel Gaardmændene som Husmændene Arvefæste- og Ejendomsskjøde2)
paa deres Gaarde og H u se, ligesom sket var i Frederiksborg og
Kronborg Amter, efterhaanden, som de maatte forlange det og dertil vare
kvalificerede, mod en aarlig Afgift af
8
Edir. pr. 5 Td. boniteret Jord,
ansat i Korn efter en vis Taxt, som dog først skulde ydes med dens
fulde Beløb efter
6
Aars Forløb3). Den paa Gaardens Grund værende
Underskov skjænkedes Arvefæsterne.
Overskoven overlodes dem mod,
at de forrentede Taxationsværdien med
2
% , som lagdes til den aarlige
Afgift.
Tienden kunde ligeledes overlades dem mod et Vederlag af
1 Edir. 2 Mk. pr. Td. Hartkorn for hver Tiende, og Jagtretten, som
tidligere var overdraget dem for 12 Sk. å 1 Mk. pr. Td. Hartkorn, mod
en af Kongen approberet fast aarlig Afgift. Vilde en Fæster ikke mod
tage Arvefæsteskjøde, skulde Gaarden ved hans Fratrædelse dog ikke paa
ny bortfæstes, men overdrages en anden i Arvefæste eller stilles til Avk-
tion. Heri skete imidlertid Forandring ved Eesol.
2 1
. *Maj 1824, som
tillod, at fæsteledige Gaarde maatte gives i simpelt Fæste, og det samme
bestemtes derhos angaaende Arvefæstegaarde, i hvilke Universitetet havde
faaet Udlæg for resterende Skatter og Afgifter. I de daværende trange
Tider hændtes dette ikke saa sjældent, og gjennem en Eække kgl. Eeso-
lutioner bleve derfor de planmæssige Afgifter nedsatte4), hvilken Ned
sættelse dog kun kom A r v e f æ s t e r n e af B o n d e s t a n d e n til gode.
Adgang til Afløsning af Afgiften for en Fjerdedel eller en Ottendedel af
') I en N ote til H ansen s U d k ast h e d d e r d et: H vorledes der i de tid lig ere u d
skiftede B y er (paa U niversitetets Gods) e r sørget fo r H usm æ ndene, vides ikke, da
K omm issionen ikke h a r m odtag et de fo rlan g te O plysninger desangaaende.
Af
K om m unitetets E x tra k t e rfa re s , a t nogle H usm æ nd ikke have faaet Jo rd , m en
G ræ sning, and re ingen J o rd og ingen G ræ sning, m en 1 R d lr. i Penge, nogle .1 Td.
L a n d , andre l ‘/s T d., og a tte r andre 3 T dr. — 2) Jfr. F o rm u la re r i K gl. R esol.
4. N ovhr. 1825 og 10. M arts 1827 sam t om S kjøders U dstedelse ved U niversitets-
D irek tionen Skr. 8. M aj 1838.
A arb o g 1838 S. 168: Om G ebyrerne og deres An
vendelse Skr. 22. D ecbi\ 1838. Selm er: A arb o g S. 168—69, om R eko gnition ved
E jerskifte.
L in d e : M eddel. 1845—56 S. 845 —47 om A fgifternes F o rd elin g ved
U dstykning. — 3) Jfr. Resol. 15. Ju n i 1804 § 2. — 4) R esol. 26. F e h r .' 1819,
13. F e h r. 1824, 8. Maj 1838, 9. N ovbr. 1839, 13. Maj 1842. S e lm e r: A arbog 1838
5. 169, 1842 S. 83— 84.