317 / 420
298
Husmændenes Afgifter synes fra gammel Tid hovedsagelig at have
hestaaet i Havre, som benævnedes Hushavre eller Holdshavre, af hvilken
Fogden fik sin Del, og Resten distribueredes mellem Professorerne1). I
Fogedbeskikkelserne fra forrige Aarhundrede tales derimod mest om Hus
mandspenge.
Desuden maatte Husmændene yde Gangrejser, om hvis
Bortfalden kan efterses Lindes Meddelelser 1849 - 56 S. 950.
I Henseende til Skovene mærkes, at Kristian IV. nogle Gange lod
hugge Skibstømmer i dem2), hvilket dog ikke havde nogen fundatsmæssig
Hjemmel og heller ikke vides at være sket af senere Konger. Derimod
paalagde Fundatsen Professorerne selv ikke at forhugge Skovene og ikke
at forsømme Tilsynet med dem. Dette Paalæg synes de dog til sine
Tider ikke tilbørlig at have overholdt; men efter at et Kongebrev
13. Decbr. 16183) havde indskærpet det, og en Synsforretning konstateret
Skovenes sørgelige T ilstand4), bleve de mere paapasselige, og Rektor med
Fogden drog regelmæssig ud paa Inspektion5). Den 20. Febr. 1630
bestemtes endog, at Rektorerne fire Gange aarlig skulde tilse Skovene;
men denne Vedtægt afskaffedes atter den 9. Apr. 1631. I Konstit.
10. Marts 1662 spille Bestemmelserne om Skovene en Hovedrolle, og
senere tilføjedes et særligt conclusum paa hele 13 Artikler, udelukkende
vedrørende d em6); ja den 21. Ju li 1694 valgtes en særlig tre Mands
Komité, bestaaende af Vandal, C. Bartholin og Ole Rømer, til at have
Inspektion med dem. Disse 3 Inspektører indskrænkedes dog ikke længe
efter til én, hvilket ses af, at Hans Bartholin den 2. Decbr. 17197) fra
sagde sig Bestillingen; men endnu senere vedblev en af Professorerne at
varetage Hvervet som saadan. indtil den sidste Skovinspektør, Prof. botan.
J. V. Horneman, entledigedes i 1839, hvorefter Tilsynet med Skovene
gik over til Kvæstor, dog saaledes, at der ydes ham sagkyndig Assistance8).
Specielle Betjente vare Skovfogderne9), af hvilke Universitetet endnu
har en enkelt10).
Udbyttet, som Professorerne nød af Skovene, bestod dels i Brænde
og Gavntømmer til deres eget og Bøndernes Fornødenhed, dels i Olden-
Disse indbrændtes ved Fogden, som derfor fik 2 Sk. i Brænd-
svm
n
A c.
9. J u li 1627, 3. O ktbr. 1632: Om H u sh av re blev sam tykt, a t enhver
P ro fesso r over hvis F og den bekom m er, skulde annamm e en T ønde til sig, og p a a
det h v er k u n d e vide, af hvem den skal annamm es, blev enhver en H usm and depu
te re t: 3. O ktbr. 1635,
8
. O ktbr. 1636; m. il. — 2) R ørdam III S. 3 2 4 ; K gbrev
16 D ecb r 1630 til U n iv ersitetet og R o skilde Kap. om a t lade deres F uldm æ gtige
give M øde ved H ugning af Skibstøm m er i T rønn in ge Skove. — 3) A. O. 19 O ktbr.
1635: I Følge K ongens B rev m aa ik k e sæ lges af Skovene til andre end U niver
sitetets B ø nder, ifr. derim od R ø rdam II. S. 665. — 4) R ø rdam III. S. 32o. —
5) A. C. 24. Avg. 1626, ifr. 10. M aj 1680: M inister L . T o tt b e friet fo r S kovrejserne,
som 'd e rim o d o v erd rag es com m inistro P Iversøn - 3) E n g elsto ft: A n n aler 1810 2.
g
^99
7) A C s D — ) S elm er: A arbog 1839 S. 8 7 , 1840 S. b3.
) ivaicis
brev 20. O k tb r.' 1681 (K opi B. S. 285) for Skovfogden i B everskov H e rre d , h v o r
efter h a n b lan d t andet ogsaa sk a l rek v irere de fornød ne Y ogne fo r R e k to r og
D ekanen, n a a r de
d r a g e
om p a a Skovudvisning. — 10) L in d e: M eddelelser 1857— 63
S 649 — L1) Som B iin d tæ g ter af Skovene kunne m æ rk es betydelige K v an titeter
af N ød der d e r i F ø lg e de æ ldre R eg n sk ab er dels leveredes in n a tu ra af B ønderne,
dels e rstatted es ved N øddepenge, som fo rd eltes m ellem P ro fesso rern e, jfr. A. O.