325 / 420
i det den store Mængde Skatter lagdes ligelig paa alle Bønder, blot med
Undtagelse af Adelens Ugedagsmænd; men de forekom dog i Henseende
til Forpligtelsen til Soldaterhold. Universitetet formente nemlig, at dets
Bønder vare fri derfor, men vedkommende Herredsfoged forstod Tingen
anderledes. Han dømte Bønderne til at optage deres Musketer, som de
havde lagt fra sig, og holde Soldater lige med Kronens Bønder1). Højlig
indignerede vilde Professorerne indanke Dommen til Landstinget med
Paaberaabelse af, a t Universitetets Bønder vare lige saa fri som Adelens,
a t Universitetets Fundats gav et særdeles Privilegium fremfor Ordinansen
og andre Friheder, og a t Kongen .fundatsmæssig først skulde tilskrive
Universitetet om deslige Paalæg; men det blev ikke til noget med den
Appel; thi den
10
. Marts læstes Kongens Brev af 10. Jan. s. A ., hvor
efter Universitetets Bønder skulde holde Soldater lige med Kronens.
Skatternes Ligning og Oppebørsel skete fra først af paa almindelig
Maade ved Lensmændene. Yel forsøger Universitetet ogsaa paa dette
Punkt at hævde sin adelige Frihed, i det Konsistorium den 18. Oktbr. 1628
slutter, at Skatten paa Universitetets Bønder skal taxeres af Universitetet,
efterdi Adelen selv taxerer sine Bønder, „og skulle Bønderne her ind
forskrives, 4 eller 5 af hvert Herred, om en 14 Dage, naar deres Rugsæd
er endt1. Men den 17. Oktbr. næste Aar er Konsistorium kommen paa
andre Tanker; thi da hedder det: Man skal lade blive hos Lensmanden
at lægge Bønderne i Lægd. Den 10. Juli 1647 gjorde det dog et
nyt Forsøg ved at udsende Ridefogden Hans Madtzen med venlig Hilsen
til Lensmændene eller deres Fuldmægtige, at de vilde lade være med at
lægge Universitetets Tjenere i Lægd og Mandtal med Kongens Tjenere,
anseende, at Universitetet havde lige Frihed over sine Tjenere som Adelen
og i Kraft heraf allerede havde lagt dem i Lægd2). Men ogsaa dette
Forsøg mislykkedes3). Imidlertid var Opnaaelsen af denne Skattelignings
ret Professorernes stadige Tanke, og vi have tidligere omtalt, hvorledes
den endelig erhvervedes for Akcisefrihedens Opgivelse. Under 10. Apr. 1651
udgik Brev4) derom „efter Kanslers Ordre
*4
lydende: Yider, at Yi efter
Eders underdanigste Anmodning og Begjæring naadigst er tilfreds, at
naar Skat paabydes, 1 da selv herefter, og indtil Vi anderledes tilsigendes
vorder, maa lægge Universitetets Tjenere udi Skat, dog saa, at Os af
Skatten deraf intet formindskes eller Os paa Yores Rettighed sker for
k o rt5).“ I endnu fyldigere Udtryk stadfæstedes samme Privilegium ved
Kgbrev 14. Juli 1658, der atter konfirmeredes ved Kgbrev 18. Febr. 1663.
Imidlertid maatte ogsaa dette Privilegium, efter at være erhvervet, hævdes
mod Amtsskrivernes Overgreb, der ikke respekterede Universitetets
Lægder6), men tillode sig at gjøre Forandringer d e ri7). Om Lignings-
maaden sluttedes den 21. Juli 1658, at Prokuratoriernes og Præbendernes
M
*) A. C. 16. Jan . 1634. - 2) A. C. 10. Ju li 1647. - 3) A. C. 5. Avg. 1647. —
4) Sj. Tegn. — 5) A. C. 20. Septbr. 1651: B revet om a t læ gge B ønderne i L æ gd
altal ik k e før J u l til L an d stin g et forkyn des, efterdi B ønderne allered e ere lag te i
L æ gd. — fi) B esvæ ring 2. Apr. 1673 (Kopi B. S. 53.) — 7) Kopi B. s. A. S. 89.