330 / 420
311
forordnede. D ette Privilegium rerpekterédes efter som før Suveræ niteten;
thi den 8. Ju n i 1667 læstes Jægerm ester Halins Brev til alle Jægere og
Pantesvende, at de skulde lade Universitetets Bønder umolesterede med
Rejser og anden Befordring. Endnu i 1790 læse vi, at Forvalterne til
sige Bønderne til Æ gter, men rig tig nok i Forbindelse med en An
modning til Amtsforvalterne om selv at ville paatage sig U lejligheden1).
Paa den Maade er vist nok P rivilegiet blevet stiltiende opgivet, og deraf
forklares, a t vi ikke høre noget om en udtrykkelig Overdragelse af T il
sigelses- saaledes som af Skatteoppebørselsretten.
8) S t y r e l s e n a f L æ g d s v æ s e n e t .
Eundatsmæssig burde vel
Universitetets Bønder have nydt samme F rihed paa dette Punkt som
A delens; men ogsaa her blev der begaaet B rud paa Privilegiet -). Lægd-
Lægningen og Udskrivningen af Universitetets Bønder bosørgedes oprin
delig af Lensmændenes F u ldm æ g tig e3), medens Bønderne selv paa Om
gang fungerede som Lægdsmænd; men det under 18. Febr. 1663 stad
fæstede Kgbrev af 14. Ju li 1658 hjemlede tillige Universitetet en Ret til
selv a t m aatte lade sine Tjenere lægge i Lægd udi alle Udskrivninger og
afgav saaledes G rundlaget for den Styrelse af Lægdsvæsenet4), som ud
øvedes af Universitetet indtil 1788, saaledes at det stillede Soldater af
sit Hartkorn i det ved Udskrivningslovene bestem te Forhold.
Fogderne
gjorde ogsaa her Indstilling, og Konsistorium resolverede angaaende Lægds-
inddelingen og Karlenes U d tagelse6).
Angaaende Lægdsstyrelsens H i
storie efter Fdg. 20. Juni 1788 henvises til den udførlige F rem stilling i
Selmers Aarbog 1845 S. 6 2 - 6 5 . Universitetet beholdt derefter kun S ty
relsen af 5 Lægder, som bortfaldt i Følge Lov 28. Apr. 1850 § 2.
§
55
.
II. K j ø b s t a d e j e n d o m m e .
Allerede det ældste Universitet ejede en Del Huse, som det havde
erhvervet ved forskjellige A dkom ster6), og efter Fornyelsen øgedes Antallet
med sam tlige F rue Kirkes 103 Jo rd sky ldshu se7).
Ved de senere Dona
tioner af Kapitelsgods erhvervede det Kannikegaarde baade i Roskilde
og Aarhus, som im id lertid i Følge Regnskabernes Udvisende samtlige
O Skr. 7. Juni 1790 (Kopi B.). - 2) A. C. 3., 7., 10. Maj 1634. - 3) A. C.
7. Maj 1634 : Soldater anlangendes lægges de udi Lægd af Fogden paa Bispe-
gaarden. Naar 3 Aar ere omme, giver hver Soldat 4 Rdlr. for sit Pas; de
8
, som
holde Soldater, skiftes til at være Lægdsmænd og skulle hver Gang, naar de ville
være af dermed, give 2 Mk. til Kaptejnen. Supplik 4. Dechr. 1646 (KopiB. fol. 17)
i Anledning af, at Kidefogden paa Korsør Slot, Kaspar Brandt, i en usædvanlig
Grad besværer Universitetets Tjenere i Flakkebjærg Herred med “Lægdsmænds
Tynge, Tjeneres Udskrivelse til Soldater, maanedligt Bytterhold, Baadsmændspenge
og Salpeter at age. - 4) A. C. 26. Jan. 1667: Læst Simon Rasmussens Brev til
Magn. rectorem angaaende Skatten og Soldater af Universitetets Gods; blev sluttet,
at Bygskatten og Madskatten skal enhver Professor selv lægge i Lægd; angaaende
Soldaterne skal ham Underretning med forderligste tilskikkes. — 5) En Fortegnelse
over Lægderne for Aaret 1673 findes i Kopi B. s. A. fol. 53. — 6) Rørdam: Kbhvns
Kirker og Klostre S. 2 0 4 -5 , Tillæg S. 104—6, 126 -2 8 ; Verlauff S. 84, jfr. 90
og 91; Cragii Additam. III. S. 121, 122; ovfr. II. S. 274. — ') Cragii Additam. III.
S. 119.