339 / 420
320
kunde oppebære ikke blot Kirkens, men ogsaa Præstekaldets Indtægter mod
at lade Tjenesten besørge ved en Yikar. E fter 1539 fandt den Ordning
regelmæssig ikke længere S ted ; men Tanken om en Gjenindførelse deraf
findes dog fremsat, da Professorerne den 9. Jan. 1686 delibererede, om
ikke Universitetets Kald kunde komme til Universitetet igjen, saaledes at
Professorerne selv kunde blive forlente dermed.
Det var Kektor Jens
Birkerod, som b ragte Sagen frem, i det han til Forbedring af sine
trykkende K aar ønskede et K ald ; men han opnaaede ikke at faa noget,
hvorimod der under 7. Novbr. 1693 O udgik Kongebrev om, a t Hans
Yandal til sit Professorat m aatte nyde det første vacerende P ræ stekald i
Sjælland. En saadan Forlening hører im idlertid til Undtagelserne, i det
Universitetet ellers h ar nøjedes med en vis Afgift selv af sine egne
Præstekald. Denne saakaldte Pens svares dog i Nutiden ikke af sam t
lige Universitetets Kald.
Allerede i 1840, da Sporgsmaalet derom
bragtes paa B a n e2), ses Herløv, Yærløse, Selsø og Bringstrup Kald ikke
a t have svaret nogen, hvilket de dog tid ligere have gjort, i det f. Ex.
Jordebogen af 1605 viser, at Præsten i Herløv ydede Smaaredsel, og
Fundatsen 1630, at Præsten i Selsø svarede en Afgift af 2 M ark2). Af
de øvrige K irker erlagdes Afgiften, saa længe Universitetet udøvede K a ld s
retten , i det et Paalæg derom indførtes i vedkommende Kaldsbrev. Den
Forsigtighed iagttog Konsistorium, efter at det i 1555 havde m a a tte t pro
cedere med Præsterne i Sæby og Eggitslev om A fg iften3). E fter at K ald s
retten var gaaet over til Staten, indførtes Paalæ gget im idlertid ikke længere,
og Følgen deraf blev, at Afgiften faktisk ikke erlagdes fra Slagslunde og
Gandløse, Eggitslevmagle og G revinge; ja Provsten i Faxe erhvervede
endog under 6. Ju n i 1836 Højesteretsdom for, at han ikke var plig tig
til at svare Afgiften, navnlig som Følge af, a t Forpligtelsen dertil ikke
var om talt i hans Kaldsbrev.
Da Sporgsmaalet om Afgiftens fortsatte
Ydelse rejstes i 1840, bleve de nævnte fire K ald derfor definitivt befriede
for den, hvorimod Paalægget derom siden den Tid er blevet gjenindført
i Kaldsbrevene paa de Kald, hvis Indehavere den endnu paahviler,
som ere 4- af Universitetets og 3 and re, nem lig: Jyllinge og
Gundsømagle, Yallekilde og Stillinge.
Disse sidste er den paalagt
i Henhold til kgl. Kesol. 29. Decbr. 1670, som foruden Gjerløv og
Skiby Tiender bestem te de nævnte Pensioner til Yederlag for Af
giften af St. Lorens Kapel og Smaaredselet til metaphysicus.
Saa
længe corpora existerede, hø rte de derfor med til corpus m e taphy sici;
siden ere de tillige med de andre flydte ind i Universitetets alm indelige
Kasse.
3) A n v e n d e l s e n a f K i r k e r n e s I n d t æ g t e r . Yed Fundatsen
O Sj. Reg.; jfr. Rørdam IY. S. 26; ovfr. II. S. 33 og Bevilling 1. Marts
1
G
6
G
for Prof. J. Yandal paa det først vacerende Præstekald i Sjælland, hvortil Kongen
eller Universitetet har Kaldsret. — 2) Skr. 9. Septhr. s. A. — ;t) Rørdam I. S. 698 ;
IV. S. 138; jfr. dog A. C.
10
. Novhr, 1748: Præsten i Sæhy vil ikke svare sin
Pens, før der vises ham et orig. Doknm. derfor.