KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

323

ligesom det skete in capitulis. Denne Forpligtelse til aarlig Regnskabs-

Aflæggelse blev senere strængt fastholdt, og naar en enkelt Gang en

Prokurator var lad med at indfinde sig, undlod Rektor ikke a t paaminde

ham.

Yed Fundats 31. Marts 1732 skete heri kun den Forandring, at

Kvæstor i Følge § 85 Art. 3 i Forening med to Professorer skulde

gjennemgaa sam tlige Landsbykirkers Regnskaber, 8 Dage inden de frem-

lasdes paa Konsistorium, hvilket skulde ske inden den 15. J u li; men

Decisionen af Regnskaberne vedblev a t være hos Konsistorium. E fter

1796 ere im idlertid de særlige K irkeregnskaber forsvundne og gaaede op

som Bestanddel i Universitetets Hovedregnskab.

58-

Y. K i r k e l i g e A f g i f t e r .

1) A f g i f t e n a f S i g f r i d s P r æ b e n d e paa 40 Rdlr. a arlig , som

var tillag t Universitetet ved Fdts. 1539 Di bortfaldt, da dette Præbende i

1630 indlemmedes i Universitetet. Om Afgiften paa 60 Rdlr. aarlig af

S t. L a v r e n t i u s ’s K a p e l , som var tillag t Universitetet ved samme Fdts.,

er det fornødne bemærket ovfr. II. S. 316 og 320.

Om Afgiften paa

100 Rdlr. aarlig a f L u n d e K a p i t e l , som var hjem let samme Steds,

fortes en langvarig Sti id imellem Universitetet og Kapitlet, der endtes i

Aaret 1586 med et Fo rlig , hvorved Universitetets Ret anerkjendtes,

saaledes at det indtil 1658 oppebar de 100 Rdlr. af Prokuratoriet Gjords-

høj 2).

2) H a l v d e l e n a f N a a d e n s a a r e t e f t e r a f d ø d e K a n n i k e r ,

som ved Fdts. 1539 tillagdes U n iv ersitetet3), var en Indtæ gt, der voldte

Professorerne meget Besvær, da Kapitlerne vare over Maade uvillige til at

betale den. Lige fra Begyndelsen m aatte Konsistorium derfor lade udgaa

Paam indelser4) og erhverve Kongebreve5) for at bevirke Afgiftens Erlæg

gelse, og senere, i Aarene 1623—24, m aatte Universitetet endog erhverve

gjentagne Herredagsdomme over Aarhus Kapitel for at komme til sin Ret.

Striden drejede sig ved den Lejlighed om Naadensaaret efter

afgangne K risten Stub, Sognepræst ved Aarhus Domkirke og som saadan

tillige Indehaver af vor Frues Præbende, der var perpetueret til Sogne

præstens Underhold.

E fter hans Død delte hans Arvinger og E fter

mand, M. Laurids Nielsen, Naadensaaret imellem sig, og Kapitlets Dom

18. Septbr. 1622 gav dem Medhold deri, i det Kapitlet navnlig gjorde

gjæ ldende, at Universitetets fundatsmæssige Ret ikke angik saadanne

Præbender, der vare tillag te nogen pro officio, hvilket formentlig ogsaa

bestyrkedes ved den K jendsgjerning, at Universitetets Prokurator i

‘) Cragii Additam. III. p. 121—22. — 2) Rørdam II. S. 221; IY. S J 314, 338,

343

—

. — 3) Cragii Additam. III. p. 120; jfr. Rørdam I. S. 70; IY. S. 315,

336—38, 340—42, 381, 389, 672, 679, 699. — 4) Rørdam III. S. 74. — 5) Rørdam

III. S. 183—84; IY. S.

, 535, 550.