345 / 420
326
1663 x) paalagdes det først Johannes P lu m 2) a t ligne Afgiften paa sam t
lige K irker, saaledes at den rige hjalp den fattige, og sam tidig dermed
indkræve den for de tre Aar 1660—6 2 3). Stndiiskatten af „Vort Land
Fyn og Vort Rige Norge“ tillagdes endelig Universitetet ved Kgbrev
29. Ju n i 1667 i det specielle -Øjemed a t skulle tjene til Bygningernes
og Residensernes Vedligeholdelse, hvilken Bestemmelse dog bortfaldt ved
Fundats 31. Marts 1732 § 99, hvorefter ogsaa den Del af S tudiiskatten
skulde tjene til Forbedring af Professorernes Indtægter.
D. L. 2 —22— 51, N. L. 21—45 gav ingen ny Regler om S tudii
skatten, men anerkjendte kun de tid ligere paalagte Forpligtelsers ved
varende Gyldighed.
Studiiskattens Beløb blev, som alt bemærket, i Fundatsen sat til
en rinsk Guldgylden eller en „T haler“, og samme Værdiansæ ttelse findes
ogsaa i Rskr. 27. Apr. 1663 (hver Guldgylden beregnet til én R d lr.);
men ved R igsdaler maa her tænkes paa Rigsdaler Species, hvilket frem-
gaar af Rskr. 11. Marts 1675, jfr. Rskr. 20. Maj 1688, som siger „Tre
R ig sd ir.“ 4). Om det de enkelte K irker paalignede Beløb have vi ikke
set nogen Angivelse uden for Aalborg Stifts Vedkommende 5).
I Sjæ lland ogSkaane var Studiiskatten udtrykkelig kun paalagt Landsby
kirkerne, men i Laaland og Falster alle. Bestemmelserne for det øvrige Dan
mark og Norge omfattede vel efter Bogstaven sam tlige K irker, men Meningen
var dog ogsaa her den samm e6). Af Landsbykirkerne skulde alle svare:
Kongens 7), U n iv ersitetets8) saa vel som privates, for saa vidt de ikke vare
fritagne ved særlig kgl. B evilling9); men de private K irkeejere vilde dog
kun meget nødig svare den. F ø r 1660 har Adelen uden Tvivl i mange
Tilfælde holdt sine K irker faktisk fri trods Kongens Indskærpelse af P aa-
læggets almindelige K arakter 10), hvorfor Professorerne med Glæde optoge
Tanken om en mulig Afløsning deraf for de adelige K irkers Vedkom
mende u ). A t de private Kirkeejere efter 1660 have vist lignende Ten
denser, fremgaar noksom af Lovgivningens strænge Bestemmelser, navnlig
om Forbrydelse af jus patronatus og m ilitæ r Exekution i Tilfælde af
Skattens Ikk e-E rlæ gg else12). Men selv afset fra denne de private K irke
ejeres Modstand frembød Oppebørselen sine Vanskeligheder. Da de P e r
soner, som fundatsmæssig skulde modtage Afgiften i Sjælland og Skaane,
nem lig Konservatorerne i Roskilde og K a n to r13) i Lund, forsvandt, maatte
Universitetet her som i andre Provinser oppebære den ved sine delegerede
O Jfr. med Hensyn til Ribe Stift Rskr. 20. Maj 1669. — 2) Kirkekommissær,
Søn af Prof. jur. Klavs Plum. — 3) A. C. 30. Marts 1664: Rektor maa love Joban
Plums Tjener, Iver, 50 Rdlr. til Foræring, naar ban indleverer liele den resterende
Studiiskat for de forledne Aaringer fra Sjælland, Falster, Lolland og Jylland, og
siden hvert Aar give liam en Foræring, naar lian rigtig bar indleveret al Studiiskatten. — 4) I Fogts Reskriptsaml. staar nrigtig 1 Rdlr. — 3) Skr. 7. Decbr.
1690 (Kopi B. S. 112). — 6) Rskr. 29. Jan. 1667: en Rigsdaler af hver Kirke paa
Landet; Adg. 18. Marts 1732 Præmisserne. — 7) Rskr.
7.
Jan. 1682. — 8) Se Univ.s
Regnsk. — s) A. C. 16. Jan. 1692: tre Kirker paa Lolland midlertidig fritagne. —
,0) Rørdam
III.
S. 73; IY. S. 475 (Kopi B. 1632 S. 42. — n ) I. S. 143. — 12) Fdg.
4. Febr. 1682; Rskr. 20. Jan. 1691; 24. Jan. 1699; 3. Jan. 1727; 28. Febr. 1727.
— 13) Rørdam IV. S. 282..