340 / 420
3 2 Í
af 1539 henlagdes Indtægten af Sæby, Faxe, Herløv, Eggitslev sam t
Smørum og Ledøje K irker til fattige Studenters Underhold. Men denne
fundatsmæssige Bestemmelse er vist nok anset som stiltiende ophævet,
efter a t der under Frederik II. var henlagt andre rigeligere Indtægter
til samme Form aal; thi i senere Tider hører man in tet om K irke
indtægternes Anvendelse dertil.
Disses Bestemmelse var derimod for-
skjellig, efter som de vare Præbende-K irker eller fælles K irker. T il de
første hørte 3, nemlig Værløse, Selsø og G revinge1).
Værløse tilhørte
den anden, Selsø den fjerde teologiske Professor, og Grevinge medicus
secundus 2).
Angaaende de øvrige K irker mærkes, at ingen af dem findes om talt
som G jenstand for Option før den 16. Oktbr. 1646, efter Kr. Langbergs
Død.
Da opterer Bang Herløv Kirke for Fossie, som atter overtages
af Svane.
Men den Gang var dog endnu ikke alle K irkers Forhold
ordnet paa den Maade, Tvæ rt imod fandtes fremdeles 4 , nemlig Faxe,
Sæby, Eggitslev og Bringstrup, in procuratorio rectoris
Den 7. Decbr.
1651 sluttedes vel, at ogsaa disse K irker skulde overgaa i særdeles pro-
fessorum procuratorium ; men den Beslutning gik i Glemmebogen; thi
den 16. Jun i 1658, da samme Sag drøftedes, besluttede man at efterse
de tidligere Forhandlinger derom. Fø rst den 30. Ju li 1660 blev Beslut
ningen fuldbyrdet saaledes, at hver Værge fik 1 Pd. Byg og Tilladelse
til at beholde d e t, hvortil han kunde udbringe Tienden ud over den
bestem te Fæsteafgift. P aa den Maade opteredes derefter sam tlige Fæ lles
kirker af Professorerne, i hvilken Option selvfølgelig ogsaa de Professorer,
der havde Præbendekirker, kunde deltage; men derimod maatte ingen
have mere end 1 Optionskirke. Optionen foregik efter senium ; men
hvorledes dette skulde bestemmes, var endnu i 1657 G jenstand for Tvist
mellem Joh. Muller paa den ene, Rasmus Brochmand og Søren Pedersen
paa den anden Side. Im id lertid sejrede den Mening, som erklærede sig
for senium academico-consistoriale3).
Om Anvendelsen af den Afgift, Universitetet oppebar af Kirkerne,
mærkes, at for saa vidt Beløbet oversteg, hvad Kirkens egen Fornødenhed
udkrævede, blev Overskuddet i Henhold til Rskr. 24. Jan. 1699, jfr. Fdg.
8. Jan. 17014), inddraget i Universitetets Bygningskasse, af hvilken der
til Gjengjæld ogsaa i paakommende Tilfælde skulde ydes Landsbykirken
Hjælp. E fter Bygningskassens Bortfalden er Indtægten af Kirkerne gaaet
ind i den akademiske Fond , som til Gjengjæld bestrider deres For
nødenheder, hvorimod ingen af Universitetets K irker længere har nogen
egen Formue.
4) O m s o r g e n f o r K i r k e r n e .
F ra ældgammel T id havde
’) A. C.
8
. Juli 1699: Blev sluttet, at af cle Kirker, som ligge til præbendæ
professorum, nemlig Selsø, Værløse og Grevinge, for Regnskabs-Forhør skal betales
rectori, secretario et pedellis ligesom af de andre. — 2) Rørdam III. S. 746 og
Votering 3. Novbr. 1769 i Kopi B. S. 337. — 3) Ovfr. I. S. 104. — 4) Kopi B.
f. 294.
ii.
41