354 / 420
335
per so rtem ; kim Mester R. H. Brochmand erklærede, at han ikke knnde
være bekjendt at modtage en slig E rsta tn in g 1).
E fter Dr. Jansons Frem stilling skulde man tro, a t Kapitalerne paa
hans Tid vare rent forsvundne; th i han nævner ikke Renterne deraf blandt
D istributsens Bestanddele; men, som Regnskaberne udvise, fandtes der
dog endnu et P a r smaa Summer paa den T id , nem lig 1900 Rdlr. i
K roner og 500 Rdlr. i sp., hvilke opføres under Benævnelsen „Univer
sitetets ældste K ap ital“, foruden de tidligere nævnte Beløb, der vare
indkomne ved Salg af Jordskyld og af Lejevaaninger.
E fter Korporas Bori falden figurerer den akademiske Fond med
langt betydeligere Summer, hidrørende dels fra Salg af Jordegods,
dels fra Laan.
I 1812 opføres den saaledes i Regnskabet med en
K apital paa 87000 Rdlr. sp. og 40,014 Rdlr. i kgl. Obligationer,
som ved Omskrivning bleve uforandrede, saa at den fremgik af Banke
rotten med en sam let K apital af 214,014 Rdlr. 93 Sk. Sølvværdi, paa
hvilken der im idlertid hvilede en Gjæld, hidrørende dels fra et Laan
i Banken paa 40,000 Rdlr. sp. og dels fra en Sum a f 50,000 Rdlr. umyn
diges M id ler, som ved Omskrivningen bleve til 30000 Rdlr.
Over
skuddet var altsaa 104,000 Rdlr., af hvilke der dog senere, som bemærket,
m aatte afgives en Del til Legaterne. Men det vilde være en grov Mis-
forstaaelse, om man vilde tro , at denne Sum repræsenterede Fondens
virkelige Beholdning; th i lige over for den stod regelmæssig et ulige
større Beløb af passiva, og det vanskelige Spørgsmaal blev da Aar efter
Aa r , hvorledes Underbalancen skulde dækkes, I historisk Kontinuitet
føres vi derved til at undersøge den Ind tæ g t, der er tilflydt Universitetet
ved B idrag uden fra.
§
64
.
XI. 1) B i d r a g f r a K o m m u n i t e t e t .
I Bologna og de andre italienske Universiteter var der vel tillag t
Studenterne visse formelle Privilegier, som ogsaa K ristian I. skjænkede
vore, nemlig den undtagne Jurisdiktion og den særlige Fredhellighed;
men af m aterielle Goder nød de ikke andre end den indirekte Under
støttelse gjennem Honorarerne, som Byerne ydede Lærerne, og Beskyttelse
mod Optrækkeri fra Ejernes Side, i det der var sat en vis Taxt paa Lej
lighederne, for hvilken Studenterne kunde fordre sig dem overdragne.
Ulige større Begunstigelser nød de i Paris, hvor der fra det 13. Aar-
hundredes Begyndelse af private Velgjørere, blandt hvilke i Særdeleshed
maa nævnes den berømte Robert Sorbon, Stifteren af la Sorbonne, ind
rettedes milde Stiftelser eller collegia, hvor de trængende Skolarer kunde
finde Bolig og U nderhold2). Disse Kollegier indrettedes ikke blot for
indfødte, men ogsaa for fremmede, og det ældste blandt disse fremmede
var c o l l e g i u m D a n i c u m , der grundlagdes i Aaret 1275 af en Magister
Johannes de D ania3).
*) Ovfr. I. S. 268. — 2) Thurot S. 122. — 3) Budinsky S. 61—62. D. M. 1Y. 1.
S. 3 0 2 -4 .
J