353 / 420
334
for deres Forvaltning t il Kvæsturen, hvilken Afgift er indført ved Resol.
2. Oktbr. 1801 § 4, som paabød, a t Universitetet af alle i Kvæsturen
indestaaende Midler, Børnepenge undtagne, m aatte beregne Vs pCt. aar-
lig til Bestridelse af Udgifterne ved det den Gang indrettede Bogholder
kontor, hvilken A fgift senere i Henhold til kgl. Resol. 28. Oktbr. 1825
forhøjedes til
1U
pCt. og nu ved kgl. Resol. 3. Septbr. 1852 er bestem t
til
V32
af de paagjældende R enter
og
U dbytte blot med Undtagelse
af
d et sm ithske Legat, der er stiftet af en af Universitetets store Velgjørere,
Politiretsassessor J o h . L e m S m i t h , i det Afgiften deraf ved kgl. Resol.
1. Decbr. 1852 er bestem t til V
16
1). Den heraf flydende In d tæ g t vil
findes opført i Universitetets Budget. Om Afgiften til Legaternes Eforer
henvises til det ovfr. I. S. 205 bemærkede.
I 1844 rejstes T vivl, om F rue og T rinitatis Kirkes i Kvæsturen
indestaaende M idler i Henseende til deres Forvaltning kunde stilles lige
med Legatm idler eller med Børnepenge, og Spørgsmaalet besvaredes der
hen, a t de vilde være a t behandle paa den førstnævnte M aade2).
F rue
K irkes Byggefond var dog særlig stillet, saa længe den oppebar Brænde
afgiften; men efter a t den er bortfalden ved kgl. Resol. 20. Novbr. 1869,
er nu ogsaa Byggefonden bleven overført til Legatkassen3).
Hvad dernæst de Kapitaler angaar, som i videre Forstand kunde
siges at være Universitetets egne, m aatte der i ældre T id gjøres en
Sondring imellem dem, der tilhø rte Universitetets alm indelige Kasse, og
dem, der vare tillag te dets forskjellige partikulæ re Kasser eller enkelte
med Universitetet forbundne videnskabelige Anstalter. Hvad vi have at
bemærke om de sidste, er dels alt frem sat ovfr., navnlig i Læren
0121
det
akademiske Apparat, dels ville vi komme tilbage til dem neden for i
K ap itlet om Formuens Anvendelse.
Om de førstnævnte K apitalers Oprindelse henvises til det ovfr. 11.
S. 37 bemærkede.
Dér er tillig e fremhævet, a t de i A lm indelig
hed gjordes frugtbringende ved U d laan , hvorefter Renten gik op som
Bestanddel i D istributspengene. Beslutning om U dlaanet fattedes regel
mæssig af Professorerne i det aarlige Møde, hvor de efter Tilsigelse mødte
til Kapitalernes Revision, som d et hed.
F ra 1732 indtil 1784 var
Kapitalernes Forvaltning um iddelbart hos Kvæstor og senere ind til 1836
hos ham og inspectores quæsturæ i Forening; men Konsistorium vedblev
dog i Følge F d ts.“ 1732 § 85 med at resolvere angaaende Udlaan.
Extraordinæ rt brugtes af Kapitalernes Substans, saa som til Indkjøb
af Residenser og i Særdeleshed i Aaret 1661 til E rstatning for den Løn
ning, Professorerne ikke havde nydt i Aarene 1658—60, saa vel som for
Restancer af deres Prokuratorier fra tidligere Aaringer og for Enkernes
resterende Husleje og Studepenge.
T il dette Øjemed blev der efter kgl.
Bevilling 18. Maj 1661 udlagt 7 Haandskrifter til et samlet Beløb af 4700
R d lr.4), udi hvilke Haandskrifter enhver Professor fik assigneret sit Beløb
") Linde: Meddel. 1849—56 S. 923—24; jfr. S. 754—61. — 2) Selmer: Aarbog 1844
S. 73. — 3) Rigsd. Tid. 1861—70 Till. A. S. 562. — 4) A. C. 8. og 10. Juni, 1. Juli 1661,