355 / 420
3 3 6
E fter dette P ariser Universitetets Forbillede m aatte da ogsaa Stifterne
af de senere Universiteter være betænkte paa at komme de trængende
Skolarer til Hjælp, og denne Forpligtelse erkjender K ristian III. ud tryk
kelig i F u n d atsen 4) , i hvilken han derfor bestem te et Indbegreb af Ind
tæ g ter til H jæ lp for fattige Studenter. Hvad han havde b egynd t, fo rt
satte Frederik I I . , de fattige Studenters store og uforglemmelige Vel-
gjører, i det han stiftede Komm unitetet til Foidel foi „de 100 Studentei .
I Henseende til dettes M idler erindres, a t de ikke, saaledes som de af
K ristian III. til fattige Studenters Underhold b estem te, vare tillag te
U niversitetet; men Komm unitetet gjordes til en egen Stiftelse, dei ogsaa
gjennem Aarhundreder h ar haft sin egen særlige Bestyrelse.
D ette
sidste er nu fo rand ret2), men Kommunitetets foimelle Selvstændighed
bestaar fremdeles, da de Forslag til en Samm ensm eltning, dei T id eftei
anden ere fremkomne, første Gang 1840 i en af J. E. Larsen, Engelstoft
og H. C. ø rs te d affattet B etæ nkn ing3) , ikke ere bievne g enn em fø rte.
Men til Trods for denne formelle Selvstændighed er Kommunitetet dog i
Følge sit eget Væsen og Formaal at anse som et T ilbehør til Universi
tetet.
Det fremgaar for det første af Lovgivningen,^ der henregner
Kommunitetets Ejendomme under Universitetsgodset i videre Forstand,
hvilket den har gjort i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. ^T I § 6, hvoi dei
tales om U n i v e r s i t e t e t s b e t y d e l i g e E j e n d o m m e , saaledes at
Kommunitetets ere indbefattede derunder, og i Rskr. 11. Maj 1 7 9 2 5),
der ta le r om h e l e U n i v e r s i t e t e t s J o r d e g o d s , s a a v e l d e t t i l
P r o f e s s o r e r n e s U n d e r h o l d n i n g h e n l a g t e s o m K o m m u n i t e
t e t s .
Det fremgaar end videre af Stifterens egne udtrykkelige Ord,
i det han i Fortalen til Fundatsen erklæ rer, a t Stiftelsen er sket for
a t fremme og udvikle U niversitetets V irksom hed4), og det fremgaar
endelig af selve Stiftelsens Formaal, i det Kommunitetets hele Tilværelse
vilde blive m ening slø s, hvis ikke Universitetet existerede.
Dettes
Tilværelse kan derfor siges a t danne det nødvendige G rundlag for
Kommunitetets hele fundatsmæssige Virken, og deraf følger a tte r med
logisk N ødvendighed, at Komm unitetet ikke kan betragte Universitetets
Væren eller Ikkeværen som noget, der er det fuldstændig uvedkommende,
i det Forholdet tvæ rtim od er d e t, a t Kommunitetet ved a t fremme
Universitetets Vedligeholdelse og Forsyning, saa vidt m u ligt er, aldeles
ikke gaar uden for sit egentlige Formaal, men kun virker for Bevarelsen
og Udviklingen af sin egen nødvendige Forudsætning.
A f det foranførte vil altsaa ses, a t det er i fuldkommen Overensstem*) Cragii Additam. III. p. 120—21: Pro pauperibus quoque studiosis convenit, ut
solliciti simus. — 2) Selmer: Aarbog 1843 S. 12. — 3) Selmer: Aarbog 1840 S. 79;
Linde: Meddel. 185 7 -6 3 S. 618; Goos: Aarbog 1871—73 S. 302—4. — _4) Becltman:
Hist. comm. p. 160—B l: E fte r d i V i ik k e a le n e s te a ld e le s ere t i l S in d s at
ved M a g t b o ld e , h v is a f høj s tb e m e lå te V or H erre F a d er og frem farn e
K on g er ud i d e tte R ig e k r is t e lig og v el er s t if t e t og fu n d e r e t, men
fa st m ere det og fo r b e d r e og fremm e . . . have Vi besluttet og berammet,
at Vi og Vore Efterkommere Konger altid ville underholde et Hundrede Studenter
her hos Universitetet. — 5) Tillæg.