354
stilles en vis Sum til Konsistoriums fri Raadighed for a t anvendes til
saadanne Formaal, der stode i noje Forbindelse med Universitetslærernes
akademiske Virksomhed. Den til Drøftelse af dette Forslag nedsatte
Komité, bestaaende af H. N. C l a u s e n , H. C. U r s t e d og J. E. L a r s e n ,
stillede sig im idlertid lid et sympatetisk over for Forslaget, hvilket den be
tragtede som m indre praktisk, da der herefter maatte tages en Række Beløb
fra en Række forskjellige Konti, og Afgjørelsen af det Spørgsmaal, fra hvilke
og hvor meget der skulde ta g e s , og hvortil Beløbene m aatte anvendes,
vilde volde uoverkommelige Vanskeligheder.
E fter Komitéens Skjøn
vilde det derfor være heldigere a t stille en sam let Sum til fri Disposition
for Konsistorium, saaledes at det kun skulde være forpligtet til a t an
vende den efter bedste S k jø n 1).
Konsistorium erklærede im idlertid
heller ikke a t kunne være enigt i dette sidste Forslag, men fremhævede
derimod, at for saa vidt der m aatte blive Spørgsmaal om a t skjelne
mellem de forskjellige Udgiftsposter, saaledes at Raadigheden over nogles
Afholdelse skulde unddrages dets mere umiddelbare Bestemm else, vilde
det fortrinsvis kun være Udgifterne til Universitetskontoret og til Jorcle-
bogsudgifter (Normalreglementets Konto 18 og 19), hvorimod Udgifter til
Bygninger, til Udgifter ved Konsistorium og til extraordinære Udgifter
(Normalreglementets Nr. 20, 21, 22) stode i en saa nøje Forbindelse med
Universitetslærernes akademiske Virksomhed, at Konsistorium med Hensyn
til dem maatte beholde den samme Myndighed, som det hid til havde
haft, nem lig til at bevilge enkelte Slags U dgifter, for saa vid t de ikke
overstege 50 Rdlr. 1 øvrigt henholdt Konsistorium sig til Komitéens
Betænkning, i hvis Slutning var hentydet til Muligheden af Stridens
lettere Udjævning ved Hjælp af m undtlige Forhandlinger mellem D irek
tionen og delegerede fra Konsistorium . Denne Tanke gik D irektionen
ind paa og erklærede sig ved Skr. 26. Septbr. beredt til a t forhandle
med Rektor, som im idlertid i Svarskrivelse af 29. s. M. paa Konsistoriums
og egne Vegne frem satte Ønsket om , at Referendarius, Prof. jur.
A. V. S c h e e l , maatte deltage i Forhandlingerne, hvilket ø n sk e D irek
tionen i Skr. af 29. s. M. imødekom. Under Forhandlingerne blev det
im idlertid meddelt de delegerede, at medens den kgl. Resol. af 2. Deebr.
x) Ved samme Lejlighed undlod Komiteen ikke at fremhæve den forholdsvis
ringe Interesse, som tilkom dette Spørgsmaal lige over for selve det skæbnesvangre
Hovedspørgsmaal om Universitetets hele økonomiske Styrelsesform. „Det, som er
og har været Hovedsagen for Konsistoriums Medlemmer, er at søge den størst
mulige Garanti for Bestyrelsen af Universitetets Ejendomme og øvrige Midler ved
at henlægge dem til en styrende Avtoritet, sammensat af et Antal af Universitetets
egne Professorer i Forbindelse med Universitetets Kvæstor og underordnet det
højere tilsynshavende Kollegium. Thi én Gang løsreven fra Universitetet, er det
ikke at vente, at Bestyrelsen af de Ejendomme, som ere henlagte til Universitetet
ved dets Stiftelse, og af de Kapitaler, som i Tidernes Løb ere skjænkede det af
private Personer, atter nogen Sinde skulde vende tilbage, og hvo er i Stand til at
beregne Følgerne af dette Baands Løsning under tilkommende Tiders forandrede
Forhold. Det Forlangende, at give Universitetets økonomiske Bestyrelse en ny og
hensigtssvarende Indretning, er af største Vigtighed; det vil udstrække sine Følger
til en Tid, da vi alle, som nu behandle det, ere aftraadte fra Verdens Skueplads'.