379 / 420
360
Lovgivningen, ophævedes ved kgl. Resol. 25. Novbr. 1796, er tidligere
omtalt.
En anden Affedning af det specielle Assignationssystem i den
akademiske Husholdning var den særlige Bygningskasse.
Dens Fo r
løber var det Fond , der fra A aret 1657 dannedes af Kannikernes Naa-
densaar, som anvendtes til Residensernes Underhold.
I S tedet for
Naadensaaret traad te i 1667 den norske og fynske S tu d iis k a t; men dette
separate Fond bortfaldt ved at gaa op i den almindelige Bygnings
k asse, hvis Indtæ gter bestode af den nævnte Del af S tud iisk atten , som
Kassen dog kun beholdt ind til Fundats 31. Marts 1732 § 8 5 , sam t af
Landsbykirkernes Beholdninger og senere Afgiften af K lokkere og Gravere
ved Frue og T rinitatis K irker.
Dens Bestemmelse var a t yde Midler
til Underhold af Universitetets Bygninger og fra Aar 1701 ogsaa af
Professorernes Residenser; men senere udvidedes den saaledes, at deraf
ogsaa udrededes en Række andre Udgifter, hvortil Grunden i Særdeleshed
turde være at søge i en Tilbøjelighed hos Professorerne til at lægge
Udgifter over paa B}rggekassen for at skaane Fælleskassen, hvis Indtæ gter
vare Gjenstand for D istributs; i a lt F ald klager den Revisionskomité,
som senere skal omtales, i A aret 1803 over, at Bygningskassens Midler
ikke nøje nok indskrænkedes til deres egentlige Bestemmelse. Der aflagdes
sæ rligt Regnskab af Ædilerne og efter 1732 af Kvæstor for Kassens
Oppebørsler og Udgifter; men i øvrigt adm inistreredes den paa samme
Maade som Fælleskassen.
Om Bygningskassens Ophør tø r vi ikke sige noget b estem t, i det
den forsvinder ganske ubemærket.
Det sidste Spor deraf findes i
Hovedbogen for 1825, hvor den endnu figurerer, men med en aldeles
blank Konto.
E fter Bygningskassens Ophør bestod endnu inden for Universitetet
den saakaldte Residenspengenes F o n d , der synes at være dannet ved op
sparede Beholdninger af de legerede Residenspenge1), de brand- og skade
lidte Bygningers F o n d 2) sam t Almanakpengenes F o n d a).
Endelig og i
Særdeleshed havde de fleste af de med Universitetet forbundne viden
skabelige Anstalter egne Fonds, der vel for den væsentligste Del skyldtes
private Gaver, men for Resten maatte antages at hidrøre fra opsparede
Beholdninger. D et g jald t saaledes om Observatoriet, domus anatomica
et museum academicum, N aturaliekabinettet og theatrum anatom icum 4).
Samtlige disse separate Fonds, for saa vidt de vare af offentlig-retlig
Oprindelse, forsvandt im idlertid med ét Slag i Aaret 1836. I Ind stil
lingen angaaende Normalreglem entet erklærede Forfatterne, at en saadan
Adsplittelse af Universitetets Indtægter, som hidindtil havde fundet Sted,
m aatte anses for m indre hensigtsmæ ssig, og at det upaatvivielig vilde
være at foretrække, at den akademiske Fond udelt oppebar sam tlige
') Ovir. IT. S. 30. — 2) Ovfr. II. S. 267. — 3) Ovfr. II. S, 254. — 4) Se ovfr.
IY. Afsnit Kap. XI.