385 / 420
366
paa dette Punkt maa gjøre en Adskillelse mellem Tiden fer og efter
1537.
§ 73.
T i d e n f e r 1 5 3 7.
N aar i Bologna de fremmede Skolarer sluttede sig sammen i Univer
s ite te r, som Byen skjænkede et vist Indbegreb af In d tæ g te r, da er
det en Selvfølge, a t en slig Overdragelse havde samme K raft og V irk
ning, som en Overdragelse til enhver anden privat Forening. Selvfølgelig
var Universitetet ligesom enhver anden Erhverver indskrænket i Raadig-
heden over det erhvervede ved de af Overdrageren trufne Bestem
melser om Anvendelsen; men det forhindrede dog paa ingen Maade, at
Erhvervet m aatte siges at være Universitetets eget, og at ingen v eidslig
eller kirkelig Myndighed var beføjet til a t raade derover mere end over
andre private Foreningers Formue.
Ganske paa samme Maade stillede Forholdet sig dog ikke med Hen
syn til vort ældste Universitet, da det, som i Indledningen fremhævet,
ikke var noget spontant tilblevet, fuldstændig privat Samfund, men et p rivat
offentligt , dannet i Henhold til pavelig Avtorisation og kongelig Be
myndigelse , og naar vi ville spørge om det Indbegreb af Individer, som
var det virkelige Subjekt for det U niversitetet tillag te Indbegreb af For
muegoder, lyder Svaret derfor ikke som i Bologna, at det dannedes af Ind
begrebet af alle dem, der i Henhold til Foreningens egne Vedtægter kunde
blive Medlemmer deraf; men det bestod tvæ rt imod af Indbegrebet af alle
dem , der i Følge Pavens Avtorisationsbulle, til hvilken Kongens Brev
henholdt sig, havde Adgang dertil. Det havde im idlertid, som i Indledningen
udviklet, ikke blot Indbyggerne i Kongens Riger og Lande, men hele den
katolske Kristenhed, og deraf fulgte nødvendigvis, at Kongen ikke ensidig
kunde disponere over Universitetets G od s; men at Paven paa Kirkens
Vegne kunde gjøre Indsigelse mod enhver Disposition derover, der stred
mod dets fundatsmæssige Anvendelse til Gavn for hele K irken. Paa den
anden Side var Universitetet im idlertid ikke nogen ren kirkelig Anstalt,
et blot studium generale, for hvis fundatsmæssige Formaal det var lige
gyldigt, om det laa i Italien eller i Danmark, naar det blot laa et Steds
inden for K irken; men, som i Indledningen fremhævet, havde det tillige
en vis l o k a l Betydning, der anerkjendes baade i Kongens Brev og i
Pavens Bulle, hvorefter det i en særlig Grad skulde komme Indbyggerne
i Kongens R iger og Lande til gode, og paa disses Vegne kunde følgelig
Kongen protestere im od, a t det Universitetet tillag te Gods unddroges
dets fundatsmæssige Anvendelse til bedste for den Stat, i hvilken Uni
versitetet var grundlagt.
I Overensstemmelse med det anførte kan og maa da Spørgs-
m aalet om D ispositionsretten over det ældste Universitets-Gods besvares.
Universitetet kunde ikke gjøre nogen selvstændig Ret dertil gjæ ldende;