Previous Page  382 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 382 / 420 Next Page
Page Background

363

hele Indbegreb af Indtægter til Fy ld estgø relse af dets hele Indbegreb

af Fornødenheder sker regelmæssig for hvert enkelt Aar al den finans­

lovgivende Myndighed; men dog følger det af selve Forholdets Natur, at

sam tlige de faste Udgiftskonti have en vis normeret S tørrelse, og at

sam tlige de Universitetet tilhørende videnskabelige Anstalter have et vist

planmæssigt Budget, saaledes at hovedsagelig kun eventuelle Forøgelser

af de budgetterede Summer saa vel som overordentlige Udgifter blive

G jenstand for særlig Bevilling.

IV. Ka p i t e l .

R a a d i g h e d e n over Un i v e r s i t e t s f o rmu e n .

§

72-

I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r .

Spørgsmaalet om, hvem der er kompetent til at disponeie ovei

Universitetets Formue, er alt til en vis Grad besvaret i det foregaaende,

da det fremgaar af, hvad der er bemærket lige i Forvejen, at Formuen,

naar og saa længe der kun er Tale om dens Anvendelse til bedste foi

U niversitetet selv, er underlagt den finanslovgivende Myndigheds suveræne

Bestemmelse. Ved dette R esu ltat kunne vi im idlertid ikke slaa os til

R o ; men for til fulde a t faa oplyst Universitetsformuens Retsforhold i

alle R etn inger maa vi yderligere sp ø rg e: E r den nævnte Anvendelse den

eneste tænkelige, i det Formuens eneste uforanderlige og uigjenkaldelige

Bestemmelse er at tjene til Fy ld estgø relse af Universitetets Fornøden­

heder, eller vilde den eventuelt ogsaa kunne anvendes i andet ø jem ed ,

oo-

hvem vilde i saa Fald. have at fatte Beslutning derom? Disse Spørgs-

maal vilde blive praktiske, dersom man tænkte sig, at der fremsattes

Forslag til a t ophæve Universitetet som In stitu t med særlige Fonds og

inddrage dets Midler i den almindelige Statskasse eller til overhovedet

at ophæve det og anvende dets. Midler til bedste for Folkehøjskoler,

tekniske In stitu tter o. s. v. Under normale Forhold kunne deslige Fors ag

vel ikke ventes at ville fremkomme; men sæt, at det dog skete, vilde

de da gyldig kunne vedtages, eller vilde der være en retlig Hin u n g

derfor? Med andre O rd: Har Statsmagten fri Disposition over Univer­

sitetets Formue, eller er dens Raadighed derover begrænset ved de med

Hensyn til Formuen stiftede R ettigheder?

H er føres vi da ind paa den ovfr. S. 273 antydede Undersøgelse om

den egentlige, retlige Betydning af den Kjendsgjem ing, at dei ti i a&

U niversitetet et Indbegreb af egne Fonds.

E r Betydningen af denne

Henlæggelse den, at de paagjældende Fonds ere overdragne et fra Staten

forskjelligt R etssubjekt, som derfor er Indehaver af en selvstændig Ret

over dem, der endog maa respekteres af Statsmagten selv? E ller kunne de