378 / 420
359
F o rmu e n s An v e n d e l s e .
§ 70.
D e s æ r l i g e K a s s e r o g F o n d s .
Universitetets Stiftelse som In stitu t mecl særlige Fonds skyldtes, som
tidligere fremhævet, til Dels den fra Middelalderen nedarvede, ved Samfunds
økonomiens daværende T ilstand nødvendiggjorte S tatshusholdning, der
anviste bestem te Indtæ gter til bestem te Statsformaals Fyldestgjørelse,
og d et samme Princip, som saaledes fra først af havde bidraget til Uni
v ersitetets økonomiske Selvstændighed, var ogsaa gjennem Aårhundreder
fremherskende i dets egen indre økonom i.
D et var dog kun i mindre Grad hjem let ved Fundatsen af 1539;
th i vel havde den en p artiku læ r Kasse ved Siden af den almindelige, for
saa vidt som den sæ rlig havde bevilget et vist Indbegreb af Indtæ gter
til fattige Studenters Underhold; men derimod var der i det væsentlige
ikke Tale om, at den havde udstyret de enkelte Professorater med særlige
Fonds; i det højeste havde den antydet Tanken derom ved a t udsæ tte
M argaretas og Jakobs A lter som Præm ier for den fysiske og matematiske
Professor, og Fundatsen repræsenterer for saa vidt et mere fremskredent
Standpunkt lige over for Ordningen i det æ ldste Universitets T id , da
de fleste Fonds vare skjænkede enkelte Lærestole. Men den Vej, Fun
datsen saaledes havde anvist, blev ikke fulgt ved de senere Dotationer,
i det tvæ rt imod baade den ny Fundats 1571 og K ristian IV.s Fundatser
af 1619 og 1630 fulgte et andet System ved a t udstyre enkelte Lærestole
med egne Indtægter.
Hvad Staten havde begyndt, fortsatte U niversitetet, saaledes at
dets Husholdning gjengav Billedet af Statshusholdningen i form indsket
Maalestok. Vi henvise i saa Henseende til, hvad der foran er bemærket
om det Indbegreb af Landgilde og andre visse Indtægter, der assigneredes
de enkelte Professorer til Fyldestgjørelse af deres K rav paa Universitetets
Kasse. Ligeledes kan her mærkes Forleningerne af Tiender og K irker til
de enkelte Professorer.
Universitetet er derhos langt mere konservativt
paa dette Punk t end Staten. Medens denne i 1660 lægger Grundvolden
til Ophævelse af det partikularistiske System, gjennemfører Universitetet
det netop fuldt ud ved Konstitution 10. Marts 1662. A t dette kunde ske,
er vel forklarligt, naar man erindrer, at der ikke fandtes nogen Opposition
inden for selve det akademiske Samfund, og at Staten endnu
i
over et Aar-
hundrede lod sig beherske af det overleverede Princip om Universitetets
Selvstyrelse. I det væsentlige var Ordningen efter den anførte Konsti
tution den, at Universitetet selv havde funderet de forskjellige Profes
so rater, og at de enkelte Indehavere deraf stode i et lignende Forhold
til Universitetets Kasse, som samtlige Professorer til Statskassen.
Hvorledes dette System af partikulæ re Fonds, efter først a t være
grundlagt af Universitetet og senere forudsætningsvis anerkjendt af
HI. K a p i t e l .