118
Hele Sommeren igennem førte man en fortvivlet Kamp for at
skaffe de Je rnp lade r tilveje, hvoraf Kedlerne til Varmeanlægget
skulde bygges, ligesom ogsaa Leveringen af Radiatorer voldte
en Del Vanskelighed. De sidstnævnte kom, men til hvad Nytte,
naar man ingen Kedler havde? Det lykkedes at opkøbe Mate
rialer til en enkelt Kedel, med hvilket man opvarmede en Del af
Bygningen, medens Resten af de i Brug tagne Lokaler maatte
nøjes med gammeldags Kakkelovne. Paa denne Maade lyk
kedes det at afholde den praktiske Undervisning for Smede
og Snedkere i den nye Bygning. Kontorer, Laboratorier og
Høresale blev dog stadig i Industriforeningen indtil 1. Janua r
1918. Da skete det for første og hidtil eneste Gang i Instituttets
Liv, at der holdtes lukket en Maaned, i hvilken Tid Overflyt
ningen fandt Sted.
For mange var det med Vemod, at man skiltes fra de gamle
Rum. Var de end trange og lidet hensigtsmæssige, havde man
paa den anden Side ligesom været h inanden noget næ r
mere i Samarbejdet og i Fællesskab kæmpet med Vanskelig
hederne.
Mange fremstaaende Gæster havde i Tidens Løb besøgt In
stituttet i de gamle Lokaler. I første Bække Landets Konge,
Kong Chr. X, der to Gange havde vist Instituttet den Ære at
bese det. Af Udlændinge skal i første Række nævnes Geheime-
raad
W .
F.
E x n e r ,
Skaberen af det forud for Instituttets Opret
telse meget omtalte østerrigske System til Haandværkets og
den mindre Industris Fremme.
Den Opmærksomhed, hvormed Instituttets Oprettelse og
store Fremgang var fulgt i de nordiske Lande, fandt Udtryk
i talrige Besøg, bl. a. af Generaldirektøren for kgl. Kommerce-
kollegium i Stockholm
V a c h t m e i s t e r
samt af Formanden for
Sveriges Hantverksorganisation, Konsul C. J. F.
L j u n g g r e n ,
fra Norge Kristiania Haandværks- og Industriforenings For
mand, senere Statsraad, Arkitekt
T o r o l f P r y t z
og Ingeniør
H j a l m a r S a m u e l s e n ,
der var udpeget til Direktør for Norges
teknologiske Institut, fra Fin land af Kommunalraad v.
W r i g h t
og endelig fra den bayerske Haandværkerundervisning Ge-
werbeinspector
J o s e p h G r o s s m a n n ,
— alle Mænd, der blev In
stituttets gode Venner og ved hver Lejlighed gerne viste det.




