121 / 271
122
til at opdyrke, og ingen Leder kunde hertil bedre meddele
Medarbejderstaben Tro paa og Begejstring for Opgaverne end
Direktør Gregersen.
I anden Række, og dog som ubetinget Forudsætning for,
at den første Opgave kunde løses, stod den anden, mere ind
advendte: at tilpasse Instituttets økonomiske Stilling og dets
Administration under de nye Tingenes Tilstand.
Lad os da et Øjeblik se paa dette sidste først.
Tidspunktet omkring 1919/20 var paa flere Maader gun
stigt for Opgavens Løsning.
For ikke lang Tid siden var den tekniske Haandværker-
undervisning i Danmark blevet samlet under et fælles Til
syn, for hvilket Professor
A l f r . L u t k e n
var blevet Direktør.
Dernæst var den 10-Aars Periode, som var forudsat ved
Rigsdagens første Bevilling af Driftstilskud paa 18 800 Kr.
for Aaret 1907/08, nu udløbet.
Men det var ogsaa paa høje Tid, thi man var — ikke mindst
hvad Lønningsforholdet angik — lige ved at komme ind i
kaotiske Tilstande. For blot at nævne et Eksempel, var Inge
niørlønningerne ifølge den omtrent fra Oprettelsen gældende
Lønningsordning, der formelt stod ved Magt, 2400 Kr. sti
gende med 300 Kr. hvert tredje Aar til 3600 Kr. — alt for en
Arbejdstid fra Kl. 9—5. Det siger sig selv, at disse »gamle«
Lønninger maatte reguleres, hvilket ogsaa skete paa forskellig
Vis, og bl. a. ogsaa ved forskellige ekstra Dyrtidstillæg, som
fra Tid til anden paa Skoleraadets Indstilling bevilgedes af
Staten. Men Forholdet blev grellere derved, at Instituttet paa
Grund af Arbejdets Vækst maatte forøge sit Personale ved
forskellige Nyansættelser. Saadanne maatte imidlertid ske
under Hensyntagen til det i Erhvervslivet gældende Løn
niveau, men dette var ikke halve Aar ad Gangen ens, tvært
imod stadig stigende og altid højere end de gamle Lønninger.
Den eneste Udvej var her at foretage en Lønrevision; men
denne forudsatte en Revision af Formen for Statstilskudets
Beregning, der var saa meget mere nødvendig, som ikke blot
Lønninger, men Prisniveauet i det hele taget havde sprængt
alle Instituttets gamle Rammer for dets Økonomi. Det laa
selvfølgelig udenfor Instituttets Kompetence selv at foretage