23
Kunsthaandværk, der førte til Oprettelsen af det danske
Kunstindustrimuseum. Det var ogsaa denne Forening, der
stadig ved sine Forevisninger fremdrog alt, hvad der frem
kom af nyt paa det tekniske Omraade og sørgede for dets
Forklaring.
Industriforeningen havde derfor Autoritet og har ganske
naturligt ikke villet opgive denne til Fordel for den nye
Fællesrepræsentation.
Industriforeningen holdt i alt væsentligt paa sine liberale
Traditioner, men paa dette Punk t var det, at Interessemod
sætningerne opstod. Thi det, der først og fremmest var
Hjærtesag for de oprindelige Stiftere af Fællesrepræsenta
tionen, var en Revision af Næringsloven, der gengav Haand
værket nogle af de Støttepunkter, som det havde mistet ved
Lavsvæsenets Ophævelse. Tilsyneladende var de politiske Fo r
hold gunstige for en saadan Bevægelse, som den daværende
Regering (Estrup) trængte til al den Støtte, den kunde faa i
sin Kamp mod den raadende Opposition, og man kunde der
for gaa ud fra, at Regeringen, naar den fik Haandværkets
Stemmer, ogsaa til Gengæld vilde gennemføre en ny Næ
ringslov. En Kommission til Revision af denne blev ogsaa
nedsat, men dens Betænkning, der senere formedes til Lov
forslag, blev ikke gennemført, dels af storpolitiske Grunde,
men især ogsaa fordi det kun var Provinsens Haandværk,
der havde Interesse for den, medens Kjøbenhavn stillede
sig ret lunkent til den, og Industrien nærmest var en Mod
stander af den.
I denne sin første Mærkesag led da Fællesrepræsentationen
et Nederlag, og det var da ganske naturligt, at den søgte sig
andre Formaal.
I 1889 — efter at Lovene var forandrede, saaledes at In
dustriforeningens Formand ikke længere var født Formand
tillige for Fællesrepræsentationen — var
A
x e l
M
e y e r
ble
ven valgt. Her havde Fællesrepræsentationen faaet den rette
Mand, der ikke blot saa tilbage, men ogsaa fremad og var
klar over, at der maatte vandres ad nye Veje, og at disse
gik igennem en Forbedring af Haandværkets Uddannelse og
dets Tilegnelse af den moderne Tekniks Midler.