74 / 271
STREJFTOG GENNEM
INST ITUTTETS ARBEJDE I 25 AAR
A f in g e n iø r ca n d . p o ly t .
PREBEN HEMPEL
F
EM OG TYVE AAR er for en levende og virksom Insti
tution kun en meget kort Tid — altfor kort til, at man
allerede nu kan ønske dens Historie skrevet.
Endnu staar
G
u n n a r
G
r e g e r s e n
,
dets ubestridte Skaber
og Leder, i sin fulde Kraft og præger dets Arbejde den Dag
i Dag i samme Grad, som da han for 25 Aar siden gennem
førte dets første Kursus, gennem sin Personligheds Egen
skaber, — der kan sammenfattes i Udtrykkene: Udsyn og
Fremdrift, Ord, hvori der ligger saa meget, men netop ikke
den Dvælen i Tilbageblikket, som er Historieskrivningens
Kendetegn.
»Se fremad, fremad. Aflur den kommende l i d de Veje,
den vil bane for Udviklingen, og stil jer saa der, hvor I
aner, at Instituttets Hjælp bliver fornøden. Vent ikke, at
nyt Land naas ad gamle, banede Veje. Ad ukendte Stier og
Snarveje vil Vejen ofte gaa, og Fejlgang kan ej heller altid
undgaas, men hellere den Risiko end altfor forsigtigt kun at
ville gaa den gammelkendte Serpentinevej fremad og opad,
for til Slut ved Vejs Ende at erfare, hvor meget man nu
kom for sent.«
Saadan omtren t — i stærk Forkortning
har hans Fører
skab været for alle os, der har haft den Lykke at være med
til at bygge Instituttets Virksomhed op.
Det kan opildne til forøget Handling, svejse mange Viljer
sammen til een, vække Reundring — undertiden ogsaa ægge
til Modsigelse, men dog til Slut fremkalde Arbejdsvilje og
Fremdrift.