78 / 271
79
Dengang som nu lægges i Undervisningen den største Vægt
paa at holde den saa nær til det praktiske Liv som muligt,
— derfor den udstrakte Anvendelse af Værkstedsundervis
ning, derfor ogsaa Anvendelsen i saa stort Omfang som mu
ligt af
fagligt uddannede Haandværkere
som Lærere, ofte
Haandværkere , der kun midlertidig under vedkommende
Kursus optræder som Lærere, men iøvrigt har deres Hoved-
Fra Prøvekursus i 1906.
erhverv i den praktiske Udøvelse af tage t. Dette giver Un
dervisningen den nødvendige Aktualitet tor ikke at tale om,
at det tillige sikrer, at Undervisningen meddeles i Haand-
værkerens egne Udtryksformer, hvilket er al ikke ringe Be
tydning og alt sammen Udtryk tor det Grundsynspunkt, at
for Haandværkeren sker Tilegnelsen af Undervisningen bedst
gennem Haanden, derefter gennem Øret og sidst gennem
Øjet, d. v. s. ad Læsningens Vej.
Saa naturligt det end lyder, naar Sætningen loist ei ud
talt, er det vel værd at bemærke sig, at den gaar stik imod
den Vej, ad hvilken teknisk videnskabelig Uddannelse tia-
ditionsmæssigt sker. Hermed være ingenlunde paastaaet, at