KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

147 / 364

9 2 A b s a l o n s B o r g o g B y
mest sikker. Esbern Snare blev derimod sendt ud i Landet med en lille Skare,
som viste sig her og der for at lede Eftersøgerne paa Vildspor. Omsider, da
Jyllandsfærden var bleven fastsat, tvang Esbern en Tømmermand ved Vikinge-
vad, vistnok ved det senere Kalundborg, til at gøre sit Skib sejldygtigt, og han
forsynede det med Skibsmandskab og Proviant. Om Natten gik Valdemar med
sit Følge om Bord og stod i en haard Storm til Søs til Jylland og videre til
Viborg Ting, hvor han fremviste sit Saar og førte Klage over Svend.
Kong Svend fik Nys om Valdemars Afrejse og bød øjeblikkelig, at Skibene
paa Sjælland skulde sættes i Stand igen, men Absalons Moder og Søster lod
om Natten hugge Hul i de Skibe, som Svend vilde benytte, og det varede nu
en rum Tid, før han kom til Jylland. Han lod endogsaa udgaa Bud om alminde­
ligt Ledingsskud, forinden han vovede sit Angreb.
Kong Valdemar udnyttede Ventetiden til at holde Bryllup med den myr­
dede Kong Knuds Søster Sofia, bl. a. for derved at vinde Knuds Mænd for
sin Sag.
Da Kong Svends Hær endelig var landet ved Djursaa, benyttede Valdemar
atter Esbern Snare til en dristig Udforskning af Fjendens Styrke og Fremryk­
ning. 23. Oktober 1157 kom det endelig til den afgørende Kamp paa Gratehede
syd for Viborg, i hvilken Kong Svend faldt.
Hvorledes Kong Valdemar betragtede de Begivenheder, som han havde gen­
nemlevet, og hvilke Følelser, han nærede i Anledning af sin Frelse, fremgaar
klart af det Gavebrev, som han kort efter Sejren udstedte ved Oprettelsen af
Vitskøl Kloster.
Han siger i Brevet, at „nogle troløse, som med mig aad det søde Brød og
førte venlig Tale, havde søgt med dragne Sværd at dræbe mig ubevæbnede,
som intet saadant frygtede. Dog Guds Miskundhed svigtede ikke, men frelste
mig, da ingen kom mig til Hjælp, og udrev mig mægtigen af de bevæbnede
Hænder. Da Forræderne saaledes var skuffede i deres Anslag og havde samlet
alle Slags mensvorne, oprørske og forbryderske Folk, hvoraf der altid findes en
Mængde, begyndte de atter en aaben Fejde, for at skille mig ved Liv og Rige
og Folket ved Freden. Men Gud stred for os, og de blev slagne tilligemed For­
brydelsens Hovedmand. Derfor i Erindring om Guds Godhed og om det Løfte,
som jeg paa Kirkemødet i Roskilde havde gjort Henrik og hans Brødre og Efter­
følgere, som lever efter Cistercienser-Reglen, har jeg højtideligen og lovligen
skænket dem en By af mit Arvegods, som kaldes Withscuele til Oprettelsen af
et Abbedi.“ Brevet er medbeseglet af talrige og fornemme Vidner, blandt hvilke
findes Ærkebiskop Eskil af Lund, Biskop Asser af Roskilde og Rigets fem andre
Biskopper.2)
2) P o n to p p id an . A nn. eccl. D an. I p. 384.