A b s a l o n s B o r g o g B y
97
i Sengen, og ved dette Husraad tøede virkelig den frysende Gubbe op og gen
vandt sin Nattero. Eskil var meget glad over Absalons Omhu. Paa sit eget Skib
førte Absalon dernæst den gamle Ærkebiskop videre fra Havn til Slesvig.12)
Absalon efterfulgte Eskil som Ærkebiskop og residerede derefter i Lund, men
da han i
1180
maatte vige fra Skaane paa Grund af Bøndernes Oprør, drog
han til sin Borg i København,13) og da han endelig i
1191
trak sig tilbage fra
Bispestolen i Roskilde, havde han forbeholdt sig Brugen af Borgen i sin Leve
tid.14)
De skrevne Beretninger om København i Absalons Dage er meget spar
somme, og det er heller ikke let at følge Udviklingen ad Udgravningernes Vej.
Der er i de ældste Aflejringer en ejendommelig Fattigdom paa tidfæstende
Fund. Ligesom den første Muldaflejring kun kan karakteriseres indirekte gen
nem Manglen paa Murbrokker, saaledes savner ogsaa Absalonstiden næsten
ganske Kulturlevninger fra hans Samtid, i saa høj Grad, at skulde man skrive
Historien paa Grundlag af dem, af hvilke en Mønt fra Knud V Magnussøns
Dage, funden paa Slotsholmen er det ældste Vidnesbyrd, kunde man endogsaa
fristes til at bestride Absalons hele Værk i København. Det er først fra Tiden
efter
1300
, at Kulturlevninger, navnlig Keramik og Lædersager begynder at
træde frem i Fundene.
Alligevel findes der Anlæg, som i Følge deres Beliggenhed og Art maa hen
føres til Absalonsbyens tidlige Aar, omtrent samtidig med Borgens Anlæg.
Det er Borgen, der, som Saxo udtrykte det, blev Landet til stort Værn og
gjorde, at Landets Børn efter dens Anlæg kunde færdes trygt i Farvandet. Bor
gens Anlæg skabte det første Grundlag for
Byens
Trivsel, og det er utvivlsomt
først efter
1167
, at vi tør regne med en væsentlig Tilgang i Byens Befolkning
saavel som i de Skarer, der i Eftersommeren i Sildetiden søgte til Marked paa
Byens Grund.
Den travle
Markedshandel
kunde ikke nøjes med
Gammel Torv
eller Gam
mel Marked, som Torvet ogsaa kaldtes, men bredte sig paa den højere Del af
Engen syd for Tyskemannegade (nu Vimmelskaftet og Amagertorv) og Øster
gade. Bebyggelsen fulgte efter, især paa Nordsiden af Gaderne, saaledes at
Torvepladsen efterhaanden afgrænsedes til selve Vimmelskaftets og Amager
Torvs Gadearealer og til Arealet mellem Østergades Nordside og Lille Kongens
gades Sydside fra Amagertorv til Kongens Nytorv. Dette store langstrakte Torv
fik Navnet
Øster Torv,
øjensynlig paa Grund af dets Beliggenhed i Forhold til
Gammel Torv.
12) J. Olrik. Saxo II p.
372
.
13) J. Olrik. Saxo II p.
391
.
14) K.D. I Nr.
1
.
Københavns Historie
Bd. I
7