154 / 364
A b s a l o n s B o r g o g B y
99
uforandret til vore Dage, men Grænsen mod Solbjerg forsvandt, da Christian IV
købte St. Jørgens Mark og Byens Jord mellem St. Jørgen og Solbjerg og lagde
disse Jorder tillige med Solbjergs under den nye Ladegaard.19)
Solbjerggrænsens sydlige Endepunkt stødte til Valby Skels Nordøsthjørne
og dens yderste nordlige Del kan fastlægges ved Hjælp af en Opmaaling af
den saakaldte
Kalvehave,
der laa syd for Ladegaardsaaen. Mellem disse to
Punkter strakte Solbjerggrænsen sig i en svag Bue fra Valbys Nordøsthjørne til
Gjeveaaen tæt vest for Biilowsvej.20)
Samtidig har Byen uden Tvivl faaet den Jordstrimmel af
Serreslevs
Jord,
som kom til at ligge mellem Gjeveaaen og den kunstig udgravede Ladegaardsaa.
Der var den Ulempe forbunden med Københavns Beliggenhed, at Byen
savnede rindende Vand i sin Nærhed, dels i Almindelighed til Drikkevand for
Mennesker og Dyr, dels og især til det i en middelalderlig Købstad saa stærkt
tiltrængte Møllebrug.
Til Mølledrift maatte Vandet strømme nogenlunde rigeligt, have en pas
sende Reserve i en Mølledam og have en ikke for ringe Faldhøjde. Derfor var
det nødvendigt at benytte den nærmeste nogenlunde vandrige Aa,
Gjeveaaen,
og at aflede den paa et Sted, hvor dens Leje laa hævet tilstrækkelig højt over
Daglig Vande i Havnen.
Det nye Løb blev udgravet fra Gjeveaaen umiddelbart øst for det Sted,
hvor den nye Solbjerggrænse stødte til Aaen. Man afdæmmede det gamle Aaløb
og førte et gravet Løb, den senere Ladegaardsaa mod Nordøst og Øst. Det nye
Aaløb blev udgravet paa Gjeveaaens nordlige Dalskraaning, og den udgravede
Jord blev, hvor det tiltrængtes, lagt i Dæmning mod Syd, for at hindre Vandet
i at søge tilbage til sit gamle Leje. Over Engdraget mellem Serreslev og Havn
blev der bygget en Dæmning, saaledes at Vandet blev stemmet op i Engen, og
Peblingesøen
opstod som
Mølledam
for Havns Møller.
Det gravede Løb blev ført videre og naaede Boulevarden lidt nord for
Jarmers Taarn. Herfra kom Graventil at danneVestgrænsen forKøbstadens
Jord, og den blev ikke alene en Møllegrav men ogsaa en Voldgrav, idet den
udgravede Jord blev lagt op paa Byens Side som en
Byvold.
Byens Hovedmølle,
Vester Mølle,
blev bygget nord for Vester Port paa Matr. Nr.
281
,
282/1689
Nr. Kv., og tæt nord for Møllen blev dens Overflodsvand ført mod Øst gennem
en Sidegrav, som løb nord for den gamle Kongsgaard Havns Toft og ind til
en stor gravet Dam øst for Larsbjørnsstræde. Fra denne gik atter en Grav mod
Syd, tværs over Vestergade, og derefter blev Vandet fordelt mod Øst og mod
Vest i to mindre Møllegrave, hvis Vand drev hver sin Mølle for derefter
is) K.D.I Nr.
427
, Nr.
432
.
20) Hist.Medd. om Kbh.
2
R IV p.
289
.
7*