KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

155 / 364

100 A b s a l o n s B o r g o g B y
at føres til Stranden. En nøjere Redegørelse for disse Anlæg vil blive givet
senere.
Der er endnu et stort Anlæg, som viser et arbejdsmæssigt og tidsmæssigt
Sammenhæng med Tillægget af Vester Fælled og Vandtilledningen, nemlig
Byens ældste Befæstning.
Det var i 1100-Aarene ikke usædvanligt, at de store Købstæder blev om­
givet med Befæstninger, bestaaende af Jordvolde og Planker.
I 1133 maatte saaledes Erik Emune omgive Lund med Volde og Mure;
omtrent 1148 lagde Svend Grade Vold og Grav om det hidtil ubefæstede
Roskilde, og omtrent 1150 omgav han Viborg, som hidtil havde været uden
Værn, med en Vold af Jord.21)
Det kan da ikke overraske, at ogsaa Absalon vilde sikre sin By, der laa ved
Stranden, udsat for Vendernes Angreb, ikke alene med en Borg, men ogsaa med
en Vold. Overraskende er det derimod, at Volden kom til at indeslutte et Areal,
som i Udstrækning ikke stod tilbage for Rigets nysnævnte tre største Køb­
stæder.
Voldanlæget strakte sig, som før omtalt, fra Stranden ved Løngangsstræde op
til Jarmers Taam langs Møllegraven. Det fulgte derefter Boulevarden til Enden
af Nørregade, løb paa skraa over St. Gertrudstræde og Aabenraa omtrent til
Landemærket, videre langs Gothersgade og atter paa skraa gennem Nutidens
Bebyggelse til Enden af Østergade og tilsidst langs Kongens Nytorvs Vestside
til Stranden ved Vingaardsstræde. Den samlede Længde af Volden var 2400 m.
Dens Tilslutning til Stranden i Vest og Øst var øjensynlig bestemt af Udstræk­
ningen dels af den ældste By, dels af det nye Østertorv med tilliggende Øster-
gaard, idet disse Bebyggelser ønskedes inddragne indenfor Volden, men det
skyldtes Absalons Storsyn, naar Volden rundede sig næsten cirkulært over denne
Grundlinie og ikke affladedes i en kortere Bue.
Det indesluttede Byareal var omtrent 68 ha, Holmene i Stranden fraregnet,
og den oprindelige, ubefæstede lille Købstad i St. Clemens Sogn var kun om­
trent 7 ha, Kongsgaarden Havn medregnet, men bortset fra Markedspladsen paa
Gammel Torv.
En saa udstrakt Befæstning, som Byvolden frembød, krævede en betydelig
Besætning af væbnede Mænd til sit Forsvar, og Anlæget var derfor ikke gen­
nemførligt, førend Byen havde faaet en væsentlig Forøgelse af sit Indbygger­
antal. Ogsaa dette Forhold peger paa en saa sen Anlægstid som Tiden efter 1176.
Da Byens Indbyggertal var tiltaget, blev Spørgsmaalet om en ny Hovedkirke
brændende, og Absalon planlagde Opførelsen af Vor Frue Kirke.
I Afskrift er bevaret et ejendommeligt Brev, udstedt af Absalon selv an-
2i) Danm . R. Hist. I p. 545. J. Olrik. Saxo II p. 116, 123.