KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

153 / 364

98 A b s a l o n s B o r g o g B y
Syd for dette Torv opførtes Østergaard, hvis Grund laa mellem Lille Kon­
gensgade og Vingaardsstræde, fra hvilken Gaard der formentlig er ført et Tilsyn
med Markedet, og tæt vest for Østergaard byggedes tidligt St. Nicolai K irke,
oprindelig maaske kun et Markedskapel for Sommerens Gæster. Ligesom St. Gie­
mens havde været den typiske Købmandshelgen i den ældste Tid, saaledes blev
St. Nicolaus af Myra i det 12. Aarhundrede og senere den Helgen, der blev
foretrukket af Handelens Mænd, derfor viedes mangfoldige Kirker saavel i Dan­
marks som i Nordtysklands i disse Tider opdukkende Købstæder til ham.
Markedet strakte sig vist ogsaa over til den anden Side af Havnen, til
Revshaleholmen, hvor den dybe Havn Reveshole, d. v. s. Revshullet, som Han-
seaterne kaldte den, var fristende god, og det er ikke umuligt, at Dragørs
senere saa betydelige Marked, allerede ved Aarhundredskiftet saa sine første
Gæster.15)
Det nye Marked fremkaldte Trangen til nye Veje, og fra den gamle Hoved­
vej ad Nørrebrogade udgrenedes Pilestræde som en særlig Adgangsvej til Øster
Torv og videre til Færgebroen ved Stranden, hvorfra Færdslen gik over Revs­
haleholmen til Dragør. Ved denne Vej finder vi i Byen en Gaard, Pilegaarden ;
muligvis har den været anlagt som Færgegaard.
Pilegaarden havde en Søstergaard ved Vejen over Revshaleholmen, Grønne-
gaard kaldet. Den laa ved Havnen Reveshole, som i Christian IIF s Tid bar
Navnet Grønnegaard Havn.16) Men hvornaar denne Gaard er bygget, vides ikke.
Den stadig stigende Befolkning saavel som de mange tilstrømmende Mar­
kedsgæster, som Byen maatte huse i Sildetiden, maa hurtigt have krævet Ændrin­
ger i den oprindelige lille Købstads Livsvilkaar. Det Jordtilliggende, som var
tilstrækkeligt for denne, kunde ikke slaa til for den By, som Absalon planlagde
sammen med Borgen.
Vi har derfor al Grund til at tro, at det er Absalon, som snart efter Borgens
Anlæg udvidede Byens Jord ved Tillæg af Vester Fælled, som oprindelig tilhørte
dels Solbjerg, dels Valby og den nedlagte Torp Hammerstrup. At Omlægnin­
gen af Jorden er sket efter Borgens Anlæg, kan ses deraf, at Hammerstrups
Jord blev delt mellem Valby, hvorfra Torpen var udgaaet, Borgens Enghave,
den senere Kongens Enghave, og Vester Fælled, som lagdes under København .17)
Muligvis er Grænsedragningen først sket efter Venderplyndringernes Ophør ved
Udgangen af 1176.18) Vester Fælleds Grænse mod Enghaven og Valby er bevaret
15) W. Stieda. Das Schonenfahrergelag in Rostock. Hans. . 1890— 91 . Chr. Nicolaisen.
Amagers H istorie l p . 37.
16) K.D. I Nr. 301 .
17) Hist. Medd. om Kbh. 2 R I II p. 199, 410 , 414 . Den deri af H. U . Ramsing hævdede
D atering af Hammerstrups Tilblivelse og Nedlæggelse er urigtig.
18) J. Olrik. Saxo II p. 331.