132
S t r i d i g h e d e r
udtalte da
7
. Februar
1299
Bandlysningen over Kongen og Interdikt over Lan
det, men han søgte fremdeles at faa Forhandlinger i Gang, og i Juni og Juli
var Parternes Udsendinge, Biskopper og høje Gejstlige, samlede i
K ø b e n h a v n ,
hvor Isarnus havde taget Ophold i
D e k a n e n s G a a r d ,43)
som laa ved Vor Frue
Kirkegaards Nordosthjørne, hvor nu Stiftsprovstegaarden findes. Men Forhand
lingerne førte ikke til Maalet, og Isarnus forlod Landet.
Det er forstaaeligt, at
Jens K r a g
ogsaa følte sig utryg under disse Forhold
og paany søgte pavelig Bekræftelse paa Absalons Gave til Bispestolen. I de
Dage, da Skyerne trak sammen til Bandlysning og Interdikt, henvendte han sig
til Pave
B on ifa ciu s V I I I ,
og
9
. Marts forelaa Pavens Stadfæstelse af den
G a v e ,
som højlovlig Kong
V a ld em a r ,
Danmarks Konge havde overladt Jens Krags
Forgænger
A b s a lo n ,
nemlig den By, som almindeligt kaldtes Kopmannæhafn
og Halvdelen af det Herred, hvori den laa, og som Absalon havde overladt
Roskildekirken til Guds og St. Lucius Martyrs Ære med alle Rettigheder, som
det fremgik af de aabne Breve, som var forsynede med Kongens eget Segl.44)
Det er den eneste Gang, at Kong Valdemars Breve direkte omtales, nu er
de tabt.
Da Biskop Jens Krag følte, at hans Liv lakkede mod Enden, købte han af
Borgerne
T u e A lem sm a g h
og hans Hustru
V a lb o r g
Grunden mellem
Ø sterg a a rd s
G r a v
og
St. N ic o la i K ir k e g a a r d ,
op til
M u r e n v e d S tr a n d e n ,
45) siden liggende
norden for Vingaardsstræde paa det sydøstlige Hjørne af Kirkegaarden, og
skænkede den
24
. Januar
1298
til
S orø K lo s te r.
Han døde
5
. August
1300
og
fandt sit Hvilested i Klostrets Kirke.
Roskildekanniken Magister Olaf blev Jens Krags Efterfølger i
1301
, men
han blev først i Februar
1304
stadfæstet i Embedet af Paven.
Ærkebispestriden stundede nu mod sin Afslutning. Kongen blev træt, og i
et ydmygt Brev bad han Paven om at stikke St. Peders Sværd i Skeden og
tilføjede: „Tal Herre, Din Tjener hører“ . Paven lod sig formilde. I
1302
flyt
tede han
Jens G r a n d
til Ærkebispesædet Riga og udnævnte
Isarnu s
til hans
Efterfølger i Lund.
4
. Marts
1304
blev Interdiktet over Danmark hævet.
Udadtil var Rigets Forhold fremdeles urolige. Efterat Striden med Norge
var bleven bragt til en foreløbig Afslutning ved Vaabenstilstanden i
1298
, var
E rik M e n v e d
optaget af Indblanding i Nordtyskland, hvor Grev
N ic o la u s
af
Rostock havde stillet sig under hans Lenshøjhed. De fredløse fortsatte mod skjult
norsk Støtte deres Intriger og Fejde. Da Kong Erik i
1306
kastede sig over deres
faste Holdepunkt, Borgen paa
H j e lm ,
erobrede den og jævnede den med Jor
43) S . R .D . V I p. 367.
44
)
K . D . I
Nr.
40
.
45
)
K . D .
I Nr.
39
jfr.
K . D . I
Nr.
75
.