KøbenhavnsHistorieOgTopografi

M O D G A N G S T I D E R

Det var med Betænkelighed, at mange af Rigets Stormænd gik til at vælge

Christoffer I I

til Konge, thi man kendte hans upaalidelige og troløse Karakter,

der havde givet sig Udslag i hans Færd overfor Broderen Erik Menved, som

endogsaa paa sit Dødsleje skal have advaret mod at vælge ham. Men det lykke

des ham ved sine Overtalelsesevner at vinde flere af de afgørende Mænd for

sig, dog krævede man, at han forinden Valget paa

Viborg Ting,

. Januar

1320

, skulde underskrive en stræng

Haandfæstning,

hvori først Kirkens, dernæst

Riddernes og Væbneres og sluttelig Købstadmænds og Bønders Rettigheder blev

sikrede.

For Borgernes Vedkommende skulde de frit kunne udøve deres Købmands-

skab uden ny Tynge og Told og afgiftsfrit udføre deres Varer, medmindre

Kongen og de bedste Mænd af skellig Grund og tvingende Nød var enige om

et Udførselsforbud. De Laan, som Kongen og hans Mænd havde modtaget af

Købmændene, skulde tilbagebetales, og disse maatte ikke som hidtil beskattes

ubarmhjertigt. Alle Skatter, Told og anden Tynge, som var opfundne og paa

lagt efter Kong Valdemars Tid, deriblandt

Plovpenge,

maatte ikke opkræves

fremtidig.

Plovpengene

var i Erik Menveds sidste Aar steget fra

Øre Penge paa

Abels Tid til en halv, ja i enkelte Aar en hel Mark Sølv, og de udrededes som

kongelig Skat

ogsaa af

Købstæderne,

for

Københavns

Vedkommende til Trods

for Roskildebiskoppens Højhedsret.

Ved en særlig Overenskomst, hvis Ordlyd ikke kendes, bortfaldt denne Skat

ikke i Købstæderne, men blev omskrevet til en fast aarlig Sum. I

København

var den

„ratione pactiu,

d. v. s. efter Overenskomsten, sat til

100

Mark Sølv

aarlig

Christoffer II fortsatte, omend efter andre Linier, sin Broder Erik Menveds

nordtyske Politik, og med samme Resultat som tidligere. I

1325

var til Befolk

ningens Forbitrelse blandt andre tyngende Skatter ogsaa Plovpengene, der nu

udrededes med

Mk. Sølv, genindført trods Haandfæstningen.

i ) K .D . I N r .